Dansk Industri og Dansk Metal anbefalede i sidste uge et todelt gymnasium med to forskellige adgangskrav på 4 og 7. Dansk Erhverv anbefaler et adgangskrav til stx til 6.

En ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at hvis der kommer et karakterkrav på seks, vil det udelukke hver femte elev fra gymnasiet. I 2023 svarede det til cirka 7.600 elever.

Ifølge samme analyse mener mere end hver tredje gymnasielærer, at adgangskravet til gymnasiet skal hæves til 6 eller 7.

I dag er adgangskravet et karaktergennemsnit på 5 med mulighed for dispensation.

"Omfattende" forandringer

Konkret arbejder regeringen på at etablere en ungdomsuddannelse, som vil være relevant for 25-40 procent af en ungdomsårgang, fortæller Mattias Tesfaye, som dog endnu ikke er klar til at fremlægge detaljer:

"Det eneste, vi har lovet hinanden i regeringen, er, at det fortsat skal være både juridisk muligt, men også økonomisk muligt for helt almindelige familier at få deres børn på efterskole efter 9. klasse," siger han. 

Det er vigtigt for mig, at diskussionen om adgangskravet til Stx ikke står isoleret, for så bliver det en fattig diskussion af, hvem vi skal smide ud af klasselokalet.

Mattias Tesfaye (S)

Det løfte bunder ifølge Mattias Tesfaye i, at der opstod "panik", da Reformkommissionen for et år siden fremlagde sine anbefalinger.

Anbefalingerne indebar nemlig ændringer af efterskolernes støttestruktur.

10. klasse vil stadig kunne indgå som en del af en ny ungdomsuddannelse, siger ministeren, som også peger på hhx – handelsgymnasiet – og hf som nogle af de ungdomsuddannelser, regeringen ønsker at bygge videre på.

Regeringen overvejer også, at dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb skal være en del af det nye tilbud.

"Det, vi kommer til at fremlægge – hvis vi beslutter os for at gøre det – er så omfattende en forandring, at det vil få konsekvenser for stort set alle, der arbejder med ungdomsuddannelserne i dag," lyder det.

En uges praktik i Silvan

I podcasten appellerer Mattias Tesfaye til, at repræsentanter for undervisningssektoren ikke maler sig op i hver sit ringhjørne og kæmper imod forandringer:

"Alle, der arbejder med unge i teenagealderen i dag, kan jo godt se, at der er noget i den eksisterende struktur, der ikke fungerer," siger han.

Der er nogle reformer i velfærdssamfundet, vi har lidt svært ved at få gennemført med de partier, der traditionelt er vores parlamentariske grundlag, når vi har en socialdemokratisk statsminister.

Mattias Tesfaye (S)

Han understreger, at en reform er kompliceret:

"Økonomi er bare et eksempel, men noget, der også fylder, er institutionslandskabet," siger han og fortsætter:

"For mig er det meget afgørende, at en erhvervsrettet ungdomsuddannelse ikke bliver til, at man har en uges praktik i Silvan, og så har man  almindelig klasseundervisning i virksomhedsøkonomi."

Det betyder ifølge ministeren, at der skal være værkstedsfaciliteter på de institutioner, der skal udbyde den nye ungdomsuddannelse.

Splittet forligskreds 

En reform af ungdomsuddannelserne er en vigtig brik i regeringens politik og noget af det, der samler de tre regeringspartier, siger undervisningsministeren. 

Samtidig er det en vigtig sag for Socialdemokratiet:

"Der er nogle reformer i velfærdssamfundet, vi har lidt svært ved at få gennemført med de partier, der traditionelt er vores parlamentariske grundlag, når vi har en socialdemokratisk statsminister," siger Mattias Tesfaye.

Ministeren vil fremlægge et udspil "inden jul", og i første omgang vil han forhandle med de partier, der udgør gymnasieforliget. Her er partierne på forhånd splittede, idet Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti ønsker højere adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, mens SF og Radikale er imod.

Det er dog ikke afgørende, at alle partier kan tilslutte sig en aftale om en ny ungdomsuddannelse, siger Mattias Tesfaye:

"Under alle omstændigheder er det sådan, at hvis der skal etableres en ny ungdomsuddannelse, så er det ikke noget, der skal ske fra næste skoleår," siger ministeren. 

Han forestiller sig derfor, at en ny ungdomsuddannelse først vil blive en realitet efter næste folketingsvalg.