Terrorkontrol rammer universiteterne

SIKKERHED: Der skal mere kontrol på universiteterne med hvem, der bruger og har adgang til farlige stoffer. Men det kan blive dyrt for universiteterne samt besværliggøre både forskning og undervisning.
Kasper Frandsen

Vi har en lang tradition for arbejdsmiljøsikring, men den her form for sikring er universiteterne helt fremmed. Vi er vant til åbenhed.

Lene Hjerrild
Arbejdsmiljøleder på Danmarks Tekniske Universitet

Øget adgangskontrol, registrering og kontrol af biologiske og kemiske stoffer er en mulig konsekvens på danske uddannelses- og forskningsinstitutioner, når ny lovgivning om sikring af biologiske stoffer og kemikalier skal føres ud i livet.

Lene Hjerrild, der er arbejdsmiljøleder på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), frygter, at loven kan få vidtrækkende konsekvenser for forskere og studerende.

"Det er lagt op til, at vi skal registrere meget mere. Hvem købte hvor meget, og hvem smed hvad ud. Det er sikring helt ind til kolben. I dag har vi naturligvis styr på, hvilke stoffer vi har, men vi kan ikke se, hvis en forsker stjæler eller taber to milligram af et eller andet. Det skal man tilsyneladende kunne fremover, og det vil kræve et helt nyt lagerstyringssystem, som kan blive både dyrt og besværligt," siger Lene Hjerrild i Dagbladet Infomation.

Yderligere ligger det i lovgivningen, at adgangskontrollen skal øges, så man f.eks. kan se hvem, der har opholdt sig i hvilke laboratorier og hvornår. Det kan ifølge Lene Hjerrild blive en dyr affære, når man tager DTU's høje antal studerende i betragtning.

Kontrol kan føre til mindre åbenhed 
Også universiteternes åbenhed kan komme til at lige under øget kontrol, forklarer Lene Hjerrild:

"Vi har en lang tradition for arbejdsmiljøsikring, men den her form for sikring er universiteterne helt fremmed. Vi er vant til åbenhed. Naturligvis har vi de farlige stoffer låst inde, så alle ikke har adgang til dem. Men der er ikke nogen, der holder øje med, hvem der færdes hvor - og der står ikke nogen i døren og ser, hvem der kommer ind og ud af laboratorierne, når der laves forsøg," siger Lene Hjerrild.

Hun frygter, at terrorloven får - selv om den umiddelbart er en rammelov uden detailstyring af laboratorierne - konsekvenser for forskningen, hvis det f.eks. kan komme til at tage op til tre-fire måneder at få tilladelse til at få bestemte stoffer, hvilket ifølge Lene Hjerrild vil sætte forskningen på DTU tilbage.

 

0:000:00