Aarhus Universitet skruer op for klimaforskningen
FORSKNING: Aarhus Universitet har netop slået dørerne op til et nyt center for klimaforskning. Det kaldes iClimate og skal bidrage med nyeste klimaforskning, konkrete løsninger for erhvervsliv og myndighedsbetjening.
Morten Øyen
RedaktøriClimate
Interdiciplinary Centre for Climate Change, iClimate, ledes af professor Jørgen Brandt, der er tilknyttet Institut for Miljøvidenskab.Centeret udgøres desuden af:
- Institut for Bioscience
- Institut for Geoscience
- Institut for Agroøkologi
- Institut for Kemi
- Institut for Ingeniørvidenskab
- Institut for Husdyrvidenskab
- Institut for Fødevarer
- Alle på Aarhus Universitet.
Der har de senere år været stigende fokus på klimaspørgsmål i den danske forskningsverden. Men indtil nu har meget af arbejdet bestået i at forstå og beskrive de ændre klimaforhold – og i mindre omfang på udfordringer og løsninger på de problemer, klimaændringerne giver.
Det skal et nyt center på Aarhus Universitet lave om på. iClimate hedder det nye center. Det slog dørerene op tirsdag og skal forsøge at få universitetsforskerne til at bidrage med en mere løsningsorienteret tilgang.
”iClimate samler en bred portefølje af fagligheder med en ambition om at indgå i endnu tættere samarbejde med private og offentlige aktører,” siger professor Jørgen Brandt, der er centerleder for iClimate, i en pressemeddelelse.
Heri tilføjer han: