Debat

AE: Giv kandidatstuderende deres SU som lån

Vi skal værne om den danske SU, der understøtter lige muligheder for at få en uddannelse. Men det kan være fornuftigt at give kandidatstuderende deres SU som lån og investere pengene andre steder i uddannelsessystemet, skriver Lars Andersen.

SU-stipendier til kandidatstuderende kan ses som omfordeling til en rig samfundsgruppe. Det siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
SU-stipendier til kandidatstuderende kan ses som omfordeling til en rig samfundsgruppe. Det siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lars Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den danske studiestøtte er vigtig for at sikre lige muligheder for de studerende. Det skal være evner og præferencer, der skal være det afgørende for at få en videregående uddannelse og ikke familiens indkomstforhold eller forældrenes uddannelsesniveau.

Temadebat

Den statsfinansierede uddannelsesstøtte står som én bærende søjle i det danske velfærdssamfund. I hvert fald i den forstand, at Danmark har verdens højeste SU. Den er næsten tre gange så høj som i Sverige og knap fire gange så høj som i Finland.

Spørgsmålet er, om der i bund og grund er tale om statsfinansierede ’cafépenge’, eller en investering til gavn for den enkelte såvel som for samfundet?

Debatten om SU er en gammel traver, men reformspørgsmålet knager stadig på Christiansborg og i interesse- og erhvervsorganisationer.

På den baggrund inviterer Altinget til debat om SU. Vi stiller det grundlæggende spørgsmål: Er der behov for en SU-reform?

Her er panelet

  • Ulla Tørnæs - forskningsordfører, Venstre
  • Mads Lundby Hansen - cheføkonom og vicedirektør, Cepos
  • Franciska Rosenkilde - politisk leder, Alternativet og kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune
  • Mads Eriksen - uddannelses- og forskningspolitisk chef
  • Eik Dahl Bidstrup - formand, Krifa
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Lars Andersen - direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Mike Gudbergsen - forperson, Danske Studerendes Fællesråd
  • Astrid Carøe - forskningsordfører, SF
  • Lars Qvistgaard - formand, Akademikerne
  • Sidsel Tønder Koudahl, Rasmus Pilegaard Petersen og Mathias Botoft Hansen - hhv. forperson, DM Studerende, formand, Djøf Studerende og talsperson, IDA STEM Students

Andelen af unge uden uddannelse er fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere, viste vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse i foråret.

Der er store forskelle på chancerne for at få en uddannelse efter grundskolen. Der er i virkeligheden langt til lige muligheder i dagens Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi værner om den danske SU. Men det betyder ikke, at vi ikke med fordel kan omlægge en del af SU-systemet.

Ifølge Finansministeriet koster SU til kandidatstuderende 1,8 milliarder kroner om året (med adfærd og tilbageløb er effekten faktisk 2,3 milliarder kroner ved en omlægning).
 
Hvis vi lægger stipendiet på kandidatdelen om til for eksempel et rentefrit lån, der skal tilbagebetales, giver det god mening ud fra et ulighedsperspektiv.
 
Faglærte bliver forfordelt
Det kommer næppe til at ruinere nogen kandidatstuderende, hvis de skal tilbagebetale SU’en fra kandidatdelen, når de efter endt uddannelse kommer ud i arbejde og får gang i karrieren.

Set over et livsforløb giver en lang videregående uddannelse en disponibel livsindkomst på omkring 25 millioner kroner.

Set i lyset af, at akademikere tjener betydeligt mere end de andre uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet hen over hele arbejdslivet, kan man sige, at SU-stipendier til kandidatstuderende er omfordeling til en rig samfundsgruppe

Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Til sammenligning giver en erhvervsuddannelse i gennemsnit 14 millioner kroner, og en kort videregående og en mellemlang videregående uddannelse begge omkring 17 millioner kroner.

Set i lyset af, at akademikere tjener betydeligt mere end de andre uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet hen over hele arbejdslivet, kan man sige, at SU-stipendier til kandidatstuderende er omfordeling til en rig samfundsgruppe.

For at sætte det yderligere i perspektiv kan man som kommende faglært godt føle sig forfordelt i uddannelsessystemet. Mens det koster knap én million kroner at uddanne en akademiker, er udgiften kun 121.000 kroner for at uddanne en faglært, når man regner SU, undervisningsudgifter og tabte skatteindtægter sammen.

Alene i SU modtager en akademiker 366.000 kroner inden uddannelsen er færdiggjort, mens både MVU’ere (270.000 kroner), KVU’ere (167.000 kroner) og faglærte (57.000 kroner) slet ikke når samme niveau.

Vigtigt med SU på korte- og mellemlange videregående uddannelser
For den sociale mobilitet er det vigtigt at værne om SU’en på KVU- og MVU-niveau og bachelordelen på universitetsdelen.

Unge fra lavindkomstgrupperne er i højere grad repræsenteret på KVU- og MVU-uddannelser, og de kan være mindre tilbøjelige til at optage gæld med uddannelse for øje og derfor være mindre tilbøjelige til at uddanne sig.

Der er langt til lige muligheder i dagens Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi værner om den danske SU

Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Når en omlægning af SU’en på kandidatdelen giver mening, er det, fordi kandidatstuderende har mindre usikkerhed om deres fremtidige indkomst og bedre information om egne kvalifikationer i kraft af at have gennemført en bacheloruddannelse.

Dertil kommer, at der er bedre mulighed for at supplere sin indkomst med studiearbejde på en kandidatuddannelse, ligesom studierelevante job reducerer risikoen for at havne i ledighed efter endt uddannelse.

I den henseende vil det også give mening at sætte mere skub i erhvervskandidatordningen, hvor man på deltid tager en kandidat kombineret med mindst 25 timers relevant erhvervsarbejde om ugen. Her får man ikke SU, men erfaring og løn med sig i bagagen.

SU-stipendierne på kandidatdelen betyder, at der i dag sker en omfordeling til dem, der kommer til at have de højeste indkomster og i øvrigt kommer fra hjem med høje indkomster.

Når vi samtidig ser, at lidt mere end 40 procent, der vokser op med ufaglærte forældre, ikke får en uddannelse, så bør de penge, der vil blive frigivet på en omlægning af SU på kandidatdelen, bruges til at sikre, at flere unge får en uddannelse.

Det er her, vi for alvor kan lave en investering, der batter. Det er en bedre brug af pengene.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00