Afgående KU-formand revser Sander

FRIHEDSGRADER: "Vi har ikke oplevet flere frihedsgrader," siger Bodil Nyboe Andersen i et interview.
Universiteterne er for detailstyret på trods af, at de var lovet det modsatte, siger KU's afgående bestyrelsesformand.
Universiteterne er for detailstyret på trods af, at de var lovet det modsatte, siger KU's afgående bestyrelsesformand.Foto: Heine Pedersen/KU
Uffe Laursen
Den afgående bestyrelsesformand for Københavns Universitet, Bodil Nyboe Andersen, er en svær dame at få i tale. Men i et sjældent interview med KU's Universitetsavisen løfter hun nu lidt af sløret for sine holdninger til både universiteternes nye styreform og ikke mindst til løftet fra videnskabsministeren om at give universiteterne mere frihed.

"Sammenlagt må vi konstatere, at vi ikke har oplevet at få flere frihedsgrader, nærmest tværtimod," siger Bodil Nyboe Andersen. 

Kig i bemærkninger
Hun fastslår, at man blot skal slå op i bemærkningerne til universitetsloven, hvor der blandt andet står, at "centralt fastsatte regler, der begrænser universiteternes muligheder for at træffe strategiske beslutninger, skal ophæves" og erstattes af en "styrket ledelse kombineret med øget frihed fra central styring, især på uddannelsesområdet".

"Det er jo så lige nøjagtig på de områder, der er kommet en masse nye regler," siger hun og henviser til nye og strammere adgangsbekendtgørelser, nye regler for samarbejde med udenlandske universiteter om fælles uddannelse, uddannelsesbekendtgørelser, krav om akkreditering, eksamensregler med mere.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00