Regeringen dropper udskældt opgør med universiteternes studienævn

RETRÆTE: To forslag, som skulle gøre op med de studerendes og det videnskabelige personales indflydelse på universiteternes ledelse, kommer ikke med i det udspil, som regeringen præsenterer mandag.

De studerende protesterede foran Uddannelses- og Forskningsministeriet i marts, da Udvalget om bedre universitetsuddannelser, i tråd med den daværende ministers ønsker, foreslog at indskrænke studienævnenes rolle. Det forslag har regeringen nu opgivet at gennemføre i sit kommende udspil. 
De studerende protesterede foran Uddannelses- og Forskningsministeriet i marts, da Udvalget om bedre universitetsuddannelser, i tråd med den daværende ministers ønsker, foreslog at indskrænke studienævnenes rolle. Det forslag har regeringen nu opgivet at gennemføre i sit kommende udspil. Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Toke Gade Crone Kristiansen

Når uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) på mandag præsenterer regeringens udspil til forbedring af de danske universitetsuddannelser, så bliver det uden to anbefalinger, som mødte strid modvind, allerede da de blev præsenteret i marts. 

Det drejer sig om de to forslag fra "udvalget om bedre universitetsuddannelser", som sigtede på at fratage studienævnene beføjelser og give organet en mere rådgivende funktion.

Forslagene har mødt hård modstand fra ansatte, studerende og universiteterne selv.

Dokumentation

Om studienævnene:
Studienævnenes opgaver er fastat i universitetsloven.
Studienævnene er sammensat af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, og alle universitetetsuddannelser skal ifølge reglerne være omfattet af et studienævn.

Studienævnets kompetencer

- Ansvaret for uddannelsernes kvalitet og relevans ligger hos ledelsen og i sidste ende hos bestyrelsen, men universitetets ledelse har pligt til at inddrage studienævnene blandt andet i arbejdet med kvalitetssikring af uddannelse og undervisning. Studienævn kan også tage selvstændige initiativer på området.

- I dag udpeges studieledere efter indstilling fra studienævn.

Droppede anbefalinger fra universitetsudvalget
Anbefaling 36: - At studieledere fremover udpeges direkte af ledelsen.

Hensigten med forslaget:
I dag indstilles studieledere af studienævnet og godkendes af ledelsen. Forslaget var tænkt som et opgør med den ret.

Hvem støtter: 
Anbefalet af et flertal i udvalget, imens et mindretal i udvalget (Akademikerne) ønsker at fastholde, at studielede­ren udpeges af ledelsen efter indstilling fra studienævnet. 

Anbefaling 37: 
- At universitetsloven ændres, så ansvaret for ud­dannelsernes indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledelse.

Hensigten bag forslaget:
Indebærer en ændring af kompetencefordelingen mellem studienævn og den enstrengede ledelse, således at det entydigt bliver ledelsens ansvar at tilrettelægge arbejdet med og udstikke rammerne for uddannelsernes indhold og kvalitet og at studielederen altid er formand for studienævnet.

Hvem støtter:
Et flertal støtter, imens et mindretal i udvalget (Akademikerne, Danske Universiteter og Tina Bering Ke­iding) ønskede at fastholde studienævnets nuværende rolle.


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00