Aktører: Hvor er Danmarks innovationsstrategi?

Af Lars Fremerey og Louise Riisgaard
Hhv. chefkonsulent, GTS-nettet, og chefkonsulent, Dansk Erhverv

I sidste måned mødtes verdens topledere til World Economic Forums årsmøde i Davos. I centrum for det fem dage lange møde stod ”Den fjerde industrielle revolution” eller ”Industri 4.0.” Kært barn har mange navne, men det handler om intelligente fabrikker, om apparater der flytter på internettet, om robotter, kunstig intelligens, 3D print og en lang række nye teknologier, der er godt i gang med at transformere vores opfattelse og organisering af produktion, services og forretningsmodeller.

Udfordringen handler ikke kun om, at den teknologiske udvikling går rasende stærkt. Det handler også om, at udviklingen transformerer præmisserne for at drive forretning, og at der vendes op og ned på den globale økonomis vindere og tabere. Derfor er det vigtige spørgsmål også, hvor klar Danmark er til at gribe mulighederne i den fjerde industrielle revolution.

Massive udfordringer i dansk erhvervsliv
Mange af Danmarks store virksomheder er godt i gang med den digitale transformation. Men ser vi på dansk erhvervslivs store flertal af små og mellemstore virksomheder, så står alt for mange over for massive udfordringer, når det handler om at indbygge nye digitale teknologier i virksomhedens processer og produkter.

Regeringens dugfriske konkurrenceevne-redegørelse viser, at under halvdelen af de danske små og mellemstore virksomheder er innovative, og samtidig understreges det med redegørelsen, at der er behov for en digital omstilling. Virksomhederne har brug for viden og kompetencer til at udnytte og tackle de mange muligheder og trusler, som følger af den digitale revolution.

I GTS-nettet og Dansk Erhverv ser vi et stort potentiale for Danmark som innovativ spydspids. Men det kommer ikke af sig selv.

Det handler også om, at udviklingen transformerer præmisserne for at drive forretning, og at der vendes op og ned på den globale økonomis vindere og tabere. Derfor er det vigtige spørgsmål også, hvor klar Danmark er til at gribe mulighederne i den fjerde industrielle revolution.

Lars Fremerey og Louise Riisgaard
Chefkonsulenter, hhv. GTS-nettet og Dansk Erhverv

Forskningsbaseret viden skal ud at arbejde i de danske virksomheder. Virksomhederne skal have adgang til veluddannet og kvalificeret arbejdskraft. De skal have adgang til risikovillig kapital, som kan finansiere ny teknologi og kapacitetsopbygning, og de skal mødes af fornuftige lovgivningsmæssige rammevilkår for at udvikle nye forretningsmodeller.

Regeringens vækstplan må ikke skuffe
Troels Lund Poulsen (V) har løftet sløret for, at regeringen barsler med endnu en vækstplan, hvor forskningsbaseret viden, digitalisering og adgang til risikovillig kapital tænkes sammen. Det er gode takter, men risikoen for en flad maveplasker er til stede. Lande, som vi sammenligner os med, har sat digitalisering, produktion og fremtidens forretningsservice centralt på den politiske dagsorden. Det gælder for eksempel Tyskland, der satser meget store milliardbeløb på deres ”Hightech Strategie” og ”Industri 4.0”, der nu følges op af en servicestrategi for industrien.

Hvis regeringen for alvor vil skabe vækst, kræver det politisk vilje til at styrke fødekæden fra forskning til innovation i virksomhederne og samfundet markant. Vi skal ikke blot levere grundforskning i verdensklasse, men også investere i anvendt forskning inden for definerede styrkepositioner; tiltrække private samarbejdspartnere og innovationsfinansiering. Desuden skal vi omsætte forskningsbaseret viden til innovation og vækst i dansk erhvervsliv og sikre optimale rammevilkår for, at vækstvirksomheder kan vokse sig store.

Samarbejde skal sikre job og overlevelse
Digitalisering og Industri 4.0. stiller nemlig langt de fleste virksomheder over for store strategiske udfordringer, hvor det rigtige valg af smarte digitalt understøttede teknologier, produktionsmetoder og servicestrategi kan blive afgørende for virksomhedens overlevelse.

Derfor er der også behov for at skabe langt stærkere samarbejdsplatforme, hvor virksomheder i samarbejde med førende videninstitutioner som GTS-institutter og universiteter får mulighed for at udvikle, teste og afprøve helt nye produkter og produktionsmetoder i realistiske testmiljøer.

I Finland har man søsat det Finske Industri Internet Forum, der drevet af det finske VTT på under et år har samlet mere end 200 virksomheder, og som sammen med andre initiativer skal udvikle digitale platforme og økosystemer inden for finske styrkepositioner. Og i Holland udvikler man såkaldte »Field Labs«, der er målrettede praktiske udviklings- og testfaciliteter inden for specifikke industritemaer. Det er ideer, som Danmark bør kigge nærmere på, og som bør være oplagte destinationer på ministerens planlagte ”fact-finding-mission” i foråret. Vi står i hvert fald klart med virksomheder, som har det helt tæt inde på livet.

Helhedstænkning efterlyses
Arbejdet er dog ikke alene gjort med bedre demonstration. Digitalisering, nye teknologier og helt nye forretningsmodeller nedbryder grænser mellem brancher og sektorer med en hastighed, hvor det er svært at følge med. Derfor er der også fra politisk hold helt nødvendigt, at innovation og vækst tænkes sammen på tværs, både på Christiansborg og i de ministerielle ressortområder. I den ministerielle planlægning og udvikling af initiativer og programmer, skal der ske en langt bedre koordination, så vi udnytter vores kræfter bedst muligt. Det offentliges digitale strategi skal ikke være en spareøvelse, men en del af en strategi for innovation og vækst

Vores evne til at samarbejde på tværs bliver helt afgørende i de kommende år og vil være en central faktor for, hvorvidt det lykkes at gøre Danmark til en innovativ spydspids. I Dansk Erhverv og i det samlede GTS-net er vi klar til dialog og samarbejde om, hvordan det bedst sker.