Basismidler og konkurrenceudsatte midler: Et spørgsmål om balance?

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Når der tales om forholdet mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler til forskning, er det ofte ordet balance, der beskriver forholdet. Men er det virkelig sådan, at der findes ét procentmæssigt forhold, som er balancepunktet for en fornuftig allokering af forskningsmidlerne? Bør vi ikke droppe diskussionerne om balancer i finansieringssystemet og i stedet fokusere på, hvilke effekter vi vil opnå med forskningsmidlerne?

Der er ubestridt, at der er behov for såvel basismidler som konkurrenceudsatte midler. De to typer af finansiering har forskellige grundlæggende formål. Basismidlerne skal bl.a. sikre kontinuiteten i forskningsindsatsen gennem budgetsikkerhed, universiteternes egne prioriteringer samt den forskningsbaserede uddannelse. Konkurrenceudsatte midler skal bl.a. sikre en uvildig kvalitetsvurdering gennem åben konkurrence og understøtte forskning i politisk prioriterede områder. Men når disse grundlæggende forskelle er ridset op, bliver det hurtigt klart, at det er svært at opretholde en skarp distinktion mellem formålene med de to typer midler. Lad os tage et eksempel.

Når der argumenteres for flere basismidler, er det ofte med henvisning til, at de er nødvendige for universiteternes langsigtede forskningsindsatser og for at kunne udvikle talenter. Men er det ikke præcis, hvad henholdsvis Danmarks Grundforskningsfond, med de mangeårige store bevillinger, og Det Frie Forskningsråd, med deres Sapere Aude program, er med til?

Lad os diskutere, hvad det er, vi vil opnå, og dernæst, hvordan vi bedst kommer derhen. Den rette løsning vil ofte være et samspil mellem forskellige finansieringsformer, instrumenter og rammebetingelser.

Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Min pointe er dog ikke, at vi derfor skal flytte midler fra basismidler til konkurrenceudsatte midler, men blot at man ad forskellige veje med de to typer af finansiering ofte kan nå samme mål. Man kan naturligvis sagtens diskutere, om det er Det Frie Forskningsråds opgave at understøtte talentudviklingen, eller om det er universiteternes opgave. Det er lige præcis pointen. Lad os diskutere, hvad det er, vi vil opnå, og dernæst, hvordan vi bedst kommer derhen. Den rette løsning vil ofte være et samspil mellem forskellige finansieringsformer, instrumenter og rammebetingelser.

Vi ved ikke, hvad der virker
Men når det er sagt, er der nogen, der mener, at fordelingen mellem basismidler og konkurrencemidler ikke er helt uden betydning for udvikling af højkvalitets forskningsmiljøer. Senest har Gunnar Öquist og Mats Brenner i rapporten ”Fostering breakthrough research: A comparative study” (2012) peget på overvægten af basismidler som en del af forklaringen på ”det danske mirakel”. Men kunne det tænkes, at forklaringen i højere grad findes i ansættelsespraksis? Eller i det generelle finansieringsniveau? Eller ph.d.-satsningen? Eller hvad med de mange danske private fondes betydning? I virkeligheden mangler vi faktisk viden om, hvorfor dansk forskning klarer sig så godt i international sammenligning.

Derfor vil Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) igangsætte en undersøgelse med international sammenligning, der forsøger at komme lidt nærmere en forklaring på, hvorfor Danmark faktisk klarer sig så godt. Det vil være vigtig viden, når fremtidens forsknings- og innovationssystem skal indrettes. For uden denne viden er der stor risiko for, at vi upåagtet ændrer på nogle af de forhold, der har afgørende betydning for Danmarks høje performance.