DB: Erhvervslivet skal holde fingrene fra myndighedsbetjening

Birgitte Damm,
Dyrlæge, chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening bør i langt højere grad inddrage virksomhederne og anlægge en vækst- og løsningsorienteret tilgang, mener Ole Linnet Juul, branchedirektør i DI Fødevarer på Altinget.dk 14. august.

Det er forståeligt, at erhvervslivet gerne vil have del i de 600 mio offentlige kroner, Fødevareministeriet årligt bruger på myndighedsbetjening.

Men øget adgang til myndighedsbetjening er ikke kun øget adgang til forskningsmidler, det er også øget mulighed for indflydelse på politiske beslutninger, hvor fødevareerhvervet selv er interessent.

Vigtigt med uvildige undersøgelser
Af hensyn til den demokratiske proces er det efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse nødvendigt at fastholde myndighedsberedskabet på de uafhængige universiteter, fordi der kun her kan skabes det uvildige faglige grundlag for politiske beslutninger på kontroversielle og ofte komplekse områder med stærke interesser.

I Dyrenes Beskyttelse stifter vi ofte bekendtskab med myndighedsbetjeningen.

Dyrevelfærd er der i princippet ingen, der har noget imod, men dyrevelfærd er alligevel et kontroversielt område, fordi der i dilemmaet mellem økonomisk gevinst og hensyn til dyrene ofte sker en kraftig nedprioritering af dyrevelfærden.

Nedprioriteringen bliver jævnligt en del af både den offentlige og politiske debat, ofte som følge af mediernes fokusering på enkeltsager.

Skuldersår hos søer, kastration af grise, dødelighed hos pattegrise og skambidte mink er velkendte eksempler.

Afgørende med stabilitet
Når debatten raser og forskellige interessenter søger at fremme deres synspunkter, bestiller ministeren gerne en rapport fra myndighedsberedskabet.

Det er afgørende, at ministeren her kan trække på et beredskab af uafhængige forskere, der har dyb og længerevarende indsigt i problematikkerne dels gennem egen forskning og dels gennem den generelle overvågning af forskningsområdet, der følger af betjeningsforpligtelsen.

Det er derfor en vigtig pointe, der fremføres af prodekan Erik B. Madsen på Københavns Universitet om, at man ikke i et velfungerende myndighedsberedskab ad hoc kan fyre og hyre forskere.

Det er tværtimod nødvendigt med stabilitet og tyngde i varetagelsen af opgaven, fordi det faglige grundlag ofte vil blive udfordret af interessenter med meget på spil.

Som eksempel kan nævnes en rapport om dødelighed hos pattegrise fra Århus Universitet, hvor svinebranchen har søgt at påvirke indhold og konklusioner, fordi rapporten ikke tillagde branchens egne avlsmæssige tiltag den vægt, som branchen mente var berettiget - uagtet at effekten af tiltaget endnu var udokumenteret.

Samfundet har brug for uafhængige forskere
Det må kunne forventes, at en branche af egen drift søger løsninger på de problemer i branchen, der bekymrer det øvrige samfund.

Det må også forventes, at brancher selv søger at dokumentere løsningerne. Det er ikke skatteborgernes opgave at betale for dette.

Det er derimod en samfundsmæssig nødvendighed at sikre, at uafhængige kompetente forskere ved landets universiteter løbende kan generere viden om de aspekter af samfundsrelevante problematikker, der ikke umiddelbart er erhvervsmæssig interesse i at få belyst.

Og at der findes den fornødne ekspertise til at branchernes egne løsningsforslag og dokumentation kan underlægges en solid faglig vurdering, inden de bruges af ministeren som grundlag for beslutninger i kombination med forskernes resultater.

Erhvervslivets indblanding vil sænke kvaliteten
Ole Linnet Juul medgiver, at der findes områder, der ikke skal udsættes for fri konkurrence og nævner det veterinære beredskab som eksempel.

I Dyrenes Beskyttelse vil vi gå så langt som til at hævde, at øget involvering af erhvervslivet i myndighedsbetjeningen vil sænke kvaliteten af lovgivningsarbejde og andre politiske beslutninger på en lang række områder, og i hvert fald på dyrevelfærdsområdet.

Vi opfordrer derfor til fastholdelse af myndighedsbetjeningen på universiteterne, som med sin uafhængige forskning, overvågning og rapportering sikrer det større samfundsmæssige perspektiv og hensynet til mange interessenter, frem for et snævert fokus med særlig vægt på erhvervslivets interesser.