DTU-dekan: Ph.d. er ikke kun uddannelse

Af Martin P. Bendsøe
Dekan på DTU

Diskussionen om landets ph.d.-satsning har det med at fokusere på ordet "uddannelse". Og det er nok en ulempe, for man kommer til at have fokus på læringen for den enkelte og ser på ph.d.-systemet på samme måde, som man anskuer for eksempel gymnasieskolen.

Et ph.d.-projekt drejer sig om løsning af en forskningsopgave, og man kan noget firkantet sige, at uddannelseselementet er en del af den proces, der leder til opgavens afrapportering. Faktisk bruger man mindst 2 år af det 3-årige ph.d.-forløb på den egentlige forskningsopgave, og forskningsopgaven er mindst lige så vigtig som uddannelseselementet. Det smarte ved processen er, at man også får uddannet en forsker, og denne samproduktion gør, at man får større værdi end nytten af de enkelte dele.

Værdiskabelsen gennem forskningen
Inden for det teknisk videnskabelige område er størstedelen af ph.d.-projekterne en del af forskningssatsninger, der, udover at skabe ny fundamental viden, også løser forskningsopgaver for det danske samfund, typisk i et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder og myndigheder. Så ja, der uddannes talent, men der lægges samtidig stor vægt på værdiskabelsen gennem forskningen. Samfundsnytten er således ikke alene centreret om den enkelte person, men har et meget bredere sigte.

På DTU ser vi således, at den danske ph.d.-satsning i dag betyder, at mere end 35 procent af forskningspublikationerne har en ph.d.-studerende som forfatter. Dette passer næsten præcis med den andel af DTU’s forskningsårsværk, som ph.d.-systemet udgør. Man skal så her også bemærke en væsentlig forskel fra "normale" uddannelser – resultaterne af forskningen i form af nye produkter, patenter og lignende. Intellectual Property (IP) ejes af det universitet eller den virksomhed, der har ansat personen, der arbejder på ph.d.-projektet. Dette sikrer finansiel og organisatorisk opbakning til modning af ideerne og kan underbygge, at forskningen bringes til anvendelse gennem produkter og løsninger til gavn for samfundet.

Konkret opgaveløsning
Min påstand er, at vi vil få en mere klar diskussion om værdien af Danmarks ph.d.-satsning, hvis vi husker, at et ph.d.-forløb er at sammenligne med det at ansætte en ung kandidat i en stilling, hvor der selvfølgelig også finder oplæring sted. Men ansættelsen sker altså også for at få løst nogle konkrete opgaver. At der er stort eksplicit fokus på oplæringen i et ph.d.-forløb skal der selvfølgelig ikke være tvivl om. Og værdien af arbejdet er således ikke alene i opgaveløsningen, men også i stort omfang i opkvalificeringen af en arbejdskraft, der efterfølgende er velkvalificeret til at arbejde med komplekse forskningsopgaver. Denne dualitet i værdiskabelsen gennem et ph.d.-forløb er også helt central, når talen falder på ansættelse af udenlandske kandidater i ph.d.-stillinger. Værdien for det danske samfund er forskningsresultater, en eventuel arbejdskraft for virksomheder i Danmark, gode samarbejdspartnere i udlandet og ikke mindst udklækkelsen af ambassadører for dansk knowhow.

Et ph.d.-forløb er at sammenligne med det at ansætte en ung kandidat i en stilling, hvor der selvfølgelig også finder oplæring sted. Men ansættelsen sker altså også for at få løst nogle konkrete opgaver.

Martin P. Bendsøe
Dekan, DTU

For at forfølge dette spor kan man sige, at det at opnå en ph.d.-grad er lidt ligesom det at blive tømrersvend. Lærlingen medvirker til at lave et rigtigt godt tag på dit hus og bliver derved en rigtig god tømrer. I forløbet er der organiseret kursuselementer og anden læring, så systemet er moderniseret og kombinerer det bedste fra praktik, mesterlære og skolebænk. Og derfor giver det god mening at satse på ph.d.-uddannelse.