Debat

DF: Gør forskningen til sin egen

DEBAT: Vi skal have et forskningssystem, der giver plads til alle slags forskning. Derved kan forskningen både blive fri og målrettet til nytte for samfundet. Det mener Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), uddannelses- og forskningsordfører.

Det vigtige er, at vi har en bredde i forskningen. At vi har både grundforskningen, den Frie Forskning, og på toppen af de resultater, vi har derfra, kommer Innovationsfonden. Det skriver Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), uddannelses- og forskningsordfører.
Det vigtige er, at vi har en bredde i forskningen. At vi har både grundforskningen, den Frie Forskning, og på toppen af de resultater, vi har derfra, kommer Innovationsfonden. Det skriver Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), uddannelses- og forskningsordfører.Foto: ft.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Hvad vil vi med forskningen. Forskningen skal være målrettet og fri. Den skal være helt sin egen og til samfundets nytte.

Vi bruger mange penge på forskning - og når vi gør det, skal den så ikke rette ind efter, hvad vi har brug for. Jo, det skal den principielt. Men ved vi ikke altid, hvad vi har brug for. Hvem ved, hvad vi har brug for af ting, som vi ikke i vores vildeste fantasi havde troet kunne eksistere.

Hvem bad om internettet for 50 år siden? Og da det blev opfundet, var det med tanke for et system til kommunikation mellem forskningsenheder rundt i verden og ikke så meget andet. Hvem kan forestille sig verden i dag uden internettet. Hvem ville have bestilt internettet hos forskerne for 50 år siden?

Fakta
Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Vi har brug for et bredt syn på forskning. Forskningen skal altid have et sigte, en ide, en målsætning om, at der skal komme noget nyttigt ud af forskningen. Somme tider kan nytteværdien være klar - forsk i bedre og lettere batterier til elbiler. Til andre tider er den mere diffus. Vi skal have et forskningssystem, som giver plads til alle slags forskning.

Der skal være balance
Det er vigtigt, at der er en balance mellem grundforskningen, DFF og Innovationsfonden. Jeg så gerne, at også andre forskningsfonde som EUDP og GUDP mv. blev samlet i forbindelse med det andet system. Som minimum skal arbejdes med at sikre ensretning og ensartede projektkrav. Det skal der arbejdes med løbende. Forskningen skal være målrettet og fri. Den skal være helt sin egen og til samfundets nytte.

Jo enklere et system vi kan bygge op, jo større er sandsynligheden for, at der er hjælp at få, når man som forsker eller som virksomhed har brug for hjælpen.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører

VI har en hovedstruktur i forskningen i dag, som jeg finder yderst meningsfuld. Hovedstrukturen består af Grundforskningsfonden, Det Frie Forskningsråd (DFF) og Innovationsfonden. Der er en fin balance og sammenhæng mellem de opgaver, som de forskellige fonde har.

Det Frie Forskningsråd skal understøtte, at nye forskere får plads og muligheder ved primært at støtte mange med en mindre pulje penge, så man som ung forsker kan afprøve sig selv og sine ideer for at se, om det kan bære. Vi har Grundforskningsfonden, som støtter Centers of Exellence - større satsninger på enkeltområder. Og så er der Innovationsfonden, som i modsætning til de to andre skal have et klart markedsfokuseret sigte. Det skal kunne betale sig.

Jeg så gerne, at man også flyttede de resterende forskningspuljer - som GUDP og EUDP - over og knyttede dem på systemet omkring Innovationsfonden.

Det vigtigste er bredden
Jo enklere et system vi kan bygge op, jo større er sandsynligheden for, at der er hjælp at få, når man som forsker eller som virksomhed har brug for hjælpen. P.t. er Innovationsfonden ved at arbejde for at få etableret en forankring ude om i landet, da det er en af de store stoppere - at der er langt til København for de fleste vest for Storebæltsbroen.

Det vigtige er, at vi har en bredde i forskningen. At vi har både grundforskningen, den Frie Forskning, og på toppen af de resultater, vi har derfra, kommer Innovationsfonden.

Derved bliver der plads til den frie forskning, samtidig med at den umiddelbart efter de enkelte gennembrud i forskningen kan gøres målrettet via Innovationsfonden. Så bliver den både fri og målrettet - og sin egen til samfundets nytte!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Henrik Thulesen Dahl

MF (DD)
civilingeniør (Aalborg Uni. 1985)

0:000:00