DI til Esben Lunde Larsen: Sæt handling bag ordene

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i DI

Filmen ”The Martian” har premiere her i oktober. Den handler om en rummission til Mars, der i øvrigt efterlader en mand på den golde planet. Det har altid vakt vores nysgerrighed at rejse langt ud i rummet. Men rummet handler i allerhøjeste grad om vores liv her på jorden, for det er her, vi skaber de nye teknologiske arbejdspladser, får flere til at interessere sig for natur og teknik og får løst en lang række private og offentlige opgaver på en smartere måde.

Det har været en fornøjelse at læse de første debatindlæg her på Altinget om dansk rumforskning. Og så alligevel ikke. For alle fortæller om det gode, som rummet gør for os – men rykker det Danmark op i raketten?

Det er helt rigtigt, når uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i sit debatindlæg fremhæver de positive resultater af danske rumaktiviteter, som opstår i krydsfeltet mellem erhverv, forskning og offentlige myndigheder. Det er et samarbejde, der er til fordel for alle parter, og det er bestemt værd at hæfte sig ved det, når vores minister sammenfatter, at ”der ligger et stort uforløst potentiale for innovative danske virksomheder i form af for eksempel nye løsninger og serviceydelser. Netop kombinationen af interessante forskningsområder, erhvervspotentiale og samfundsmæssig interesse betyder, at regeringen vil have fokus på rumområdet i forbindelse med de forestående forhandlinger om udmøntningen af forskningsreserven for 2016.”

Dette er en klog og rigtig måde at se på rumaktiviteterne, og det sammenfatter på udmærket vis anbefalingerne i de sidste ugers debatindlæg. Det er bestemt en positiv udvikling, at denne regering har fokus på rumområdet, og helt aktuelt er det en bemærkelsesværdig nyhed, at der kan blive givet nogle midler til rumområdet under forhandlingerne om forskningsreserven.

En revurdering af ressourcerne
Der er fra alle sider enighed om, at der er store fordele ved at investere offentlige forskningskroner i rumaktiviteter. For danske virksomheder har vi set, at investeringerne kommer tilbage 4,5 gange, når de får lov til at deltage i et europæisk (ESA) rumprojekt. Og det kan de vel at mærke kun få lov til, når vores minister har haft penge med til et ministerrådsmøde i ESA og tilmeldt Danmark.

Der ligger en overordentlig perspektivrig og lovende fremtid forude, men nu må vi ud af dvaletilstanden og op i raketten.

Charlotte Rønhof
Underdirektør i DI

Næste chance for dét er i slutningen af 2016, hvor ESAs program for 2017-19 skal vedtages. Finansloven for 2017 bør efter DI’s mening sætte handling bag ordene og give ministeren flere penge med til ESA-rådsmødet.

I december 2011 sendte regeringens rumforskningsudvalg et oplæg til en rumstrategi til daværende uddannelsesminister Morten Østergaard med fem gode grunde til at udforme en dansk rumpolitik, "Rummet skaber et bedre liv på jorden".

Udvalget pegede på, at de økonomiske rammer ikke er tilstrækkelige til at udnytte mulighederne ved Danmarks ESA-medlemskab og rumanvendelser i øvrigt. Udvalget anbefalede derfor at iværksætte en udredning af potentialet som baggrund for en revurdering af ressourcerne til rumaktiviteter.

Den daværende uddannelsesminister Morten Østergaard tog blot oplægget til efterretning. Men det var godt, at uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen her i september annoncerede, at Danmark skal have en rumstrategi. Vi kan så håbe på, at vi fra dansk side følger op med et budget, der giver mulighed for at høste gevinsterne.

Ud af dvaletilstanden
Den globale rumøkonomi er så stor, at OECD hvert andet år dykker ned i landenes ruminvesteringer og belyser, hvad der kommer ud af det. Der er nogle få lande som Grækenland, Portugal, Mexico og Slovenien, som investerer mindre i rumaktiviteter end Danmark. Men som helhed ser vi, at landene har fastholdt et investeringsniveau, som pr. indbygger ligger markant over det danske.

Landene har fastholdt et højt investeringsniveau under de senere års dramatiske udfordringer for de offentlige finanser. Men det har også være velbegrundet, for OECD viser i den seneste rapport for 2014, at den kommercielle omsætning er 4,0 gange højere end de offentlige rumorganisationers samlede budgetter. Investeringer i rummet driver en bredt anvendelig teknologisk udvikling og skaber højteknologiske arbejdspladser og et bedre liv på jorden.

Stadig flere private virksomheder bliver år efter år involveret i opsendelser, instrumentbygning eller udnyttelse af satellitdata. En af de mere bemærkelsesværdige er Elon Musks involvering i SpaceX, som spiller en vigtig rolle i den amerikanske privatisering af raketopsendelser. SpaceX står for højeffektiv massefremstilling inspireret at bilindustriens metoder - helt på samme måde, som dengang William S. Knudsen i optakten til 2. verdenskrig måtte træde til og sørge for, at Roosevelt fik moderniseret og omlagt den amerikanske militærproduktion til massefremstilling.

Der ligger en overordentlig perspektivrig og lovende fremtid forude, men nu må vi ud af dvaletilstanden og op i raketten. Ellers er det os, der bliver efterladt, mens de andre lande høster de store fordele af ruminvesteringerne.