Af Hans Henrik Agger
Administrerende direktør i Copenhagen Living Lab

Rammerne og behovet for radikalt nye velfærdsløsninger betinges bl.a. af den demografiske udvikling, som i de kommende 40 år vil forandre verden. Specielt den måde, hvorpå samfundet organiserer sig. Og i den forbindelse rollefordelingen mellem de civile, offentlige og kommercielle aktører. Vi bliver tvunget til at forny vores samfund, og specielt inden for sundheds-, uddannelses- og omsorgsdomænerne kræves der radikalt nye løsninger.

Når vi snakker velfærdsinnovation, så arbejder vi i Copenhagen Living Lab med 3 bundlinjer:

1. Mere effektiv velfærd for pengene
2. Bedre oplevet velfærd for borgeren
3. Privatøkonomisk vækst for den, der producerer velfærd

Vi designer vores projekter, så vi bedst muligt kan adressere alle 3 bundlinjer. Lad mig pakke dem lidt ud:

1: Den offentlige sektor er presset på økonomi, på øget efterspørgsel og på forventninger. Nye løsninger skal være billigere eller mere produktive. Mere værdi for kommunen betyder, at der skal spares penge eller leveres mere service, uden at omkostningerne stiger - altså en produktivitetsfremgang.

I sidste ende er det jo implementeringen og effekten af indsatserne, der betyder noget. Det er i virkelighedens verden, at de nye ideer og koncepter skal stå sin prøve, bevise sit værd.

Hans Henrik Agger
Administrerende direktør, Copenhagen Living Lab

2. Den oplevede velfærd for borgeren er afgørende for det gode liv. Det opleves og defineres naturligvis meget individuelt, men det er dybest set i det lys, at borgeren oplever velfærden. Er mit barn glad, bliver det klogere og stærkere? Egenmestring og selvhjulpenhed er helt afgørende for, at vi oplever det gode liv, og samtidig er det jo en model, der sparer på omkostningerne.

3. Offentlige og private aktører er nødt til at udvikle og designe løsninger sammen - vi oplever, at når kommunen, som jo er dem, der ejer "problemet", går sammen med private virksomheder, så skabes der nogle handlerum, hvorfra der kan skabes nye løsninger. Det kan være svært at se ud over den daglige drift og svært at bryde de traditioner og rutiner, som er indarbejdet igennem årtier, uden at få et indspark udefra.

Hvordan kommer man i gang?
Succesfulde innovationsprojekter starter ofte med, at man stiller sig en række helt fundamentale spørgsmål - hvilken effekt er det, vi ønsker at opnå? Hvilke ressourcer har vi til vores rådighed? Er der et budget? Når problemet er hegnet ind, så starter vi den kreative nedbrydning af problemforståelsen. I Copenhagen Living Lab bruger vi en brugerdreven tilgang at skabe os viden.

Altså en etnologisk omgang spørge-Jørgen.

Hvem er borgerne, hvordan lever de, hvordan oplever de kommunens service? De fagprofessionelle - hvordan tænker de - hvorfor gør de, som de gør? Med afsæt i de kvalitative undersøgelser leder vi efter mønstre, strategier, metoder og
partnerskaber for at kunne adressere barrierer og muligheder for 'det gode liv'. Dem tester vi sammen med borgerene og sikrer os, at vi har forstået deres liv og deres udfordringer rigtigt - det er, hvad vi forstår ved et living lab.

Velfærdsløsninger kan omfatte: policy-, strategi-, social-, service- og produktdesign. Og vi vil medvirke til udvikling af løsninger, der anerkender, at det gode liv er individuelt defineret og rummer flere dimensioner. Fysisk, mentalt og socialt forbundenhed er en forudsætning for, at mennesker trives og udvikler sig - forbundenhed med sig selv, med andre og med omverdenen.

Implementering og skallering
I sidste ende er det jo implementeringen og effekten af indsatserne, der betyder noget. Det er i virkelighedens verden, de nye ideer og koncepter skal stå sin prøve, bevise sit værd. I forhold til velfærdsinnovation er skalering og udbredelse altafgørende - det nytter ikke at udvikle løsninger, der kun duer i en bestemt kommunes kontekst - det er en opmærksomhed, der deles af Finansministeriets regnedrenge og af de private aktører, der skal tjene penge på at udbrede løsningerne til markedet.