Bedre sproglige forhold kan gøre en beslutning om at fortsætte karrieren ved Københavns Universitet, og dermed være del af det danske samfund, nemmere at træffe.

Kirsten Busch Nielsen
Dekan på det teologiske fakultet ved KU

Af Kirsten Busch Nielsen
Dekan på det teologiske fakultet, Københavns Universitet 

Internationale medarbejdere, der ikke altid får den information på engelsk, som de har behov for i det daglige arbejde. Internationale studerende, som kun med stort besvær kan finde frem til deres eksamensresultater, fordi de relevante hjemmesider og vejledninger er skrevet på dansk.

Det er virkeligheden nogle steder på Københavns Universitet. Andre steder på universitetet er situationen den omvendte. Hvor engelsk er det fremherskende sprog, kan der være dansksprogede medarbejdere, som af sproglige grunde oplever ikke at kunne være med på arbejdspladsen, som de ønsker.

Situationen på Københavns Universitet og de øvrige danske universiteter ligner hinanden. Billedet er ikke meget anderledes i udlandet.

I Aarhus, Oslo, Stockholm og Amsterdam tilstræbes parallelsproglighed. Heri ligger, at man som udgangspunkt tilstræber at kommunikere både på det nationale sprog og på engelsk.

Indtil videre har internationaliseringsindsatsen forståeligt nok koncentreret sig om forskning og uddannelse.

Med det stadig stigende antal udenlandske medarbejdere på universiteterne er også de administrative funktioner kommet under sprogligt pres.

Og det er blevet klart, at fuld parallelsproglighed, hvor al information og kommunikation sker på to sprog, er tæt på et umuligt mål. Ressourcerne tillader det ikke, og det er måske heller ikke nødvendigt med fuldstændig parallelitet.

Manglende information til en voksende målgruppe
Knap en tredjedel af Københavns Universitets forskere og knap en tiendedel af de studerende er i dag udenlandske. Andelen er stigende.

De internationale studerende tilkendegiver, at de savner mere information på engelsk, f.eks. på hjemmesider med væsentlig studieinformation, og de generes af, at svartiden på henvendelser på engelsk til universitetet kan være utilfredsstillende lang.

Også de internationale forskere mærker det, når administrationen hovedsagelig foregår på dansk.

I arbejdspladsvurderingen på Københavns Universitet i 2012 nævnte en stor del af de udenlandske medarbejdere, at de ofte modtager mails og meddelelser, som kun er på dansk, at der er mangel på mundtlig kommunikation på engelsk fra kollegaer og ledere, og at møder, for eksempel afdelingsmøder, kun bliver holdt på dansk.

Denne gruppe af medarbejdere oplever også at være dårligere integreret i fællesskabet på arbejdspladsen.

Hvorfor ikke kun bruge engelsk?
Det er ikke kun mangel på kommunikation på engelsk på og fra universitetet, som er et problem.

Hvis det var tilfældet, kunne universiteterne ændre arbejdssprog til engelsk, som så mange internationale virksomheder i Danmark allerede har gjort.

Men i de enheder på Københavns Universitet, der har taget skridtet fuldt ud og udelukkende kommunikerer på engelsk, er der dukket andre, ligeledes relevante, problemer op.

Her efterspørger f.eks. dansksprogede medlemmer af valgte organer, tillidsrepræsentanter og andre referater og andet materiale på dansk.

Derudover har de officielle udvalg, som har valgt engelsk som arbejdssprog, problemer med at behandle materiale, der kun findes på dansk.

Hertil kommer spørgsmålet om, om det overhovedet er ønskeligt med såkaldt énsproglighed på et dansk universitet.

Fire mulige løsninger
En arbejdsgruppe på Københavns Universitet fik i 2013 til opgave at udarbejde en rapport til universitetets ledelse, der ikke kun skulle skitsere de parallelsproglige problemer, men også indeholde konkrete anbefalinger til, hvordan universitetet bedst løste disse problemer.

En af arbejdsgruppens overordnede anbefalinger er, at fuld parallelsproglighed ikke nødvendigvis skal tilstræbes i alle administrative sammenhænge. Tværtimod.

Målrettet parallelsproglighed efter et hensigtsmæssighedsprincip bør være det sprogpolitiske mål, og hensigtsmæssighed i den givne situation skal være det overordnede kriterium. Arbejdsgruppen har derudover sat fokus på en række områder:

For det første skal universitetet fortsat tilbyde medarbejderne mulighed for at udvikle deres sprogkompetencer. Danske medarbejdere skal kunne udvikle deres engelskkompetencer, mens udenlandske forskere ved deres ankomst skal tilbydes danskkurser.

For det andet skal universitetets webplatforme formidle den eksterne og interne kommunikation således, at nuværende og fremtidige medarbejdere, studerende og eksterne samarbejdspartnere finder den information, som de søger, uden sproglige barrierer.

For det tredje skal universitetets medarbejdere blive bedre til videndeling om dansk og engelsk sprogbrug. Dette vil mindske omkostningerne til oversættelse.

For det fjerde skal universitetet som flersproglig arbejdsplads støtte udenlandske medarbejderes integration såvel som danske medarbejderes forståelse for det interkulturelle.

Hvorfor?
Arbejdsgruppen lægger vægt på, at sprogpolitikken ikke er et formål i sig selv. Den skal tjene og understøtte universitetets indsats på kerneområderne: forskning og uddannelse.

Et eksempel er de internationale ph.d.-studerende og unge forskere, der i stigende grad vælger danske universiteter, også KU.

Mange drager afsted igen efter ph.d.-studium eller kortvarig ansættelse. Alene ved at løse de sproglige problemer, de møder i hverdagen, kan universitetet ikke motivere dem til at ønske at blive.

Men bedre forhold på det sproglige område kan gøre en beslutning om at fortsætte karrieren ved Københavns Universitet, og dermed være del af det danske samfund, nemmere at træffe.