Medforfatteransvar - nej tak

DEBAT: Den nye danske forskningskodeks giver mulighed for, at danske forskere kan blive stemplet som uredelige, når deres medforfattere har snydt med deres forskning. Det er meget problematisk, skriver advokat Jens Ravnkilde.

Nikolaj L. Simonsen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den nye kodeks betyder, at danske forskere risikerer at ifalde sanktioner, fordi de anses for at have udvist grov uagtsomhed ved at overse, at en medforfatter overtrådte en regel, som ingen nogensinde har hørt om.
Jens Ravnkilde
Advokat

Af Jens Ravnkilde
Advokat og dr. phil.

I forordet til den nye danske kodeks udtales, at den præsenterer almindeligt anerkendte standarder for integritet i forskningen. Dette er ikke fuldt ud tilfældet, eftersom den indeholder en regel om forfatteres ansvar for medforfatteres uredelighed, som er ukendt i resten af verden og vil være til skade for dansk forsknings internationale omdømme.

Alle kan være enige om, at det er uredeligt at bistå en fusker med råd og dåd, ved at se gennem fingre med hans svindel eller hjælpe ham med at holde den skjult. En forsker må naturligvis skride ind, hvis han f.eks. bliver klar over, at en medforfatter har fabrikeret de data, som hans bidrag til artiklen bygger på.

Uoverenstemmelse med internationale forskersamfund
Et helt andet spørgsmål er imidlertid, om en forfatter kan og bør ifalde sanktioner, fordi han overser, at medforfatteren fusker. Bør man kunne stemples som uredelig, fordi man sover i timen og overser, at en medforfatter snyder med sit bidrag? Dette spørgsmål besvarer det internationale forskersamfund med nej. Det er derfor bekymrende, at den nye danske kodeks side 13, pkt. X indeholder svaret ja. Kodekset indfører nemlig en regel, der betyder, at en forsker kan have et mere vidtgående ansvar end andre for at sikre, at publikationen udviser videnskabelig integritet. Der kan kun sigtes til situationen, at den pågældende forsker burde have opdaget uredelighed begået af en medforfatter.

Der er flere grunde til, at en sådan regel ikke bør indføres i Danmark.
(1) Den er som nævnt ukendt i udlandet, hvorfor den betyder, at danske forskere bedømmes hårdere end deres udenlandske kolleger og konkurrenter. Dette er meningsløst. Der er forskel på at udvise selvkritik og at skyde sig selv i foden.

(2) Skaden forøges, fordi udlandet vil gå ud fra, at en dansk forsker, der er stemplet som uredelig, fordi han overså en medforfatters fusk, selv er blevet grebet i snyd eller plagiat. I deres øjne kan det ikke være anderledes, når stemplingen lyder, at den pågældende er uredelig, dvs. uhæderlig eller uærlig.

(3) Der kan kun være tale om medansvar, hvis man udviser grov uagtsomhed ved at overse svindlen. Hvornår uagtsomhed er grov inden for dette meget specielle område, er der imidlertid ingen, der ved. Forskernes retssikkerhed flyver følgelig ud af vinduet, fordi de ikke kan forudsige, om deres handlinger udløser sanktioner eller ej.

Fakta

Deltag i debatten!

I november præsenterede Forskningsministeriet det såkaldte Danish Code of Conduct for Research Integrity. En ny kodeks, der skal sikre troværdighed, integritet og kvalitet i dansk forskning gennem en række fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis, forklares det fra ministeriet. Men i kølvandet på den ny kodeks åbner der sig en række grundlæggende spørgsmål: Hvorfor har vi overhovedet brug for en dansk kodeks? Hvorfor ikke henholde sig til de internationale retningslinjer, som alligevel bruges, når der publiceres og etableres internationalt samarbejde?

Hvordan skal hovedlinjerne og de etiske retningslinjer udmøntes i en virkelighed, hvor forskere i høj grad skal finansiere deres projekter i et krydsfelt mellem offentlige midler, private fonde, ekstern finansiering og basismidler?

Send dit debatindlæg til [email protected]

(4) Reglen vil skade samarbejdet mellem danske og udenlandske forskere, eftersom sidstnævnte vil tøve med at indlade sig på projekter, som er underlagt redelighedsprincipper, der er ukendte i deres hjemland.

(5) Reglen er særligt uanvendelig i en dansk sammenhæng, eftersom UVVU mener at have ret til at stemple forskere som uredelige på grundlag af regler, som første gang ser dagens lys i forbindelse med stemplingen. To eksempler findes i afgørelsen om Bente Klarlund. Det siger sig selv, at ingen forsker er i stand til at kontrollere, om hans medforfattere under arbejdet med den fælles afhandling gør sig skyld i uredelighed, der udgør forskningsetiske verdensnyheder.

Selvom det lyder fantastisk, må man imidlertid konstatere, at den nye kodeks betyder, at danske forskere risikerer at ifalde sanktioner, fordi de anses for at have udvist grov uagtsomhed ved at overse, at en medforfatter overtrådte en regel, som ingen nogensinde har hørt om.

Politik har aldrig været vigtigere