Minister vil ikke give eksempler på øget medbestemmelse

NY UNIVERSITETSLOV: Videnskabsministeren afviser at give Folketinget eksempler på, hvordan universiteternes ledelser kan øge de ansattes medbestemmelse med den nye universitetslov. Ministeren får skarp kritik fra SF og R.
Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede

Vi ved ikke, hvad der kan komme igennem ministeriets nåleøje, og det svar bidrager jo ikke til, at vi skulle få lyst til at stemme for universitetsloven.

Marianne Jelved (R)
Forskningsordfører
Med forslaget til en ny universitetslov får universiteterne formelt set mulighed for at øge de ansattes medbestemmelse. Men kritikkerne af universitetsloven får sværere og sværere ved at se, at lovforslaget sikrer mere medbestemmelse.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) afviser således i et svar til Folketingets videnskabsudvalg at give nogen eksempler på, hvordan universiteternes ledelser kan sikre øget medbestemmelse, sådan som universitetsevalueringen anbefaler.

"Jeg finder det uhensigtsmæssigt, at en minister giver eksempler på, hvordan delegationsbestemmelserne kan udmøntes, da de kan være retningsgivende og kan begrænse universiteternes egne forslag og idéer," skriver Charlotte Sahl-Madsen.

SF: Uacceptabelt og flabet
SF skoser ministerens uvilje mod at give eksempler på mulig uddelegering af kompetencer til akademisk råd eller institutråd.

0:000:00