Ph.d.-studerende: Forskningsmiljøet afgørende for kvaliteten

Af Christoffer Knak Goth
Human biolog, ph.d.-studerende, SUND

Her 10 år efter den markante satsning på uddannelsen af ph.d.er, virker det oplagt at analysere investeringen samt diskutere, hvordan man sikrer og udvikler kvaliteten af uddannelsen. Derfor er det også relevant med DEA’s undersøgelse af ph.d.ernes arbejdsmarked. Generelt konkluderes det, at for få ansættes i industrien, at lønnen for nyuddannede ph.d.er er dårligere end for kandidater med lignende kvaliteter, og at ph.d.-satsningen er uden effekt.

Kigger man nærmere på tallene bag DEA’s undersøgelse, er der dog flere spørgsmål, der trænger sig på, samt en bekymring om at visse nuancer går tabt.

Ikke alle ph.d.er vil være forskere
Det fremgår, at studerende fra SUND udgør over 60 procent af de medvirkende i undersøgelsen. Der er i disse år en voldsomt stigende tendens blandt læger til at lave en ph.d. En stor del af denne stigning kan givetvis tilskrives en intensiveret konkurrence om de attraktive hoveduddannelsesstillinger. Det vil sige, en anseelig gruppe af de ph.d.-studerende, som er indskrevet på SUND, ikke nødvendigvis er direkte motiverede af en fremtid inden for forskning. Samtidig går disse målrettet efter en stilling i det offentlige. Muligvis er det et problem i sig selv, men også når man forsøger at drage konklusioner vedrørende ph.d.-studerende som en helhed. Lønforskellene vil muligvis også være anderledes for lægerne sammenlignet med resten af de indskrevne, som indgår i undersøgelsen.

Derudover ses der på ph.d.ernes ansættelse et år efter endt uddannelse. Også her bør man se mere nuanceret på tingene. Det er langt fra alle, der ender med en fastansættelse på universitetet, og det har naturligvis heller aldrig været formålet med at uddanne de mange ekstra ph.d.er. Omvendt er det også langt fra alle, der går direkte fra en afsluttet ph.d. til en stilling i det private. Ofte vil der være perioder som forskningsassistent og postdoc, før en efterfølgende karriere i det private. Derfor ville det være interessant og mere retvisende at se på beskæftigelsen en årrække efter endt uddannelse.

Styrk forskningsmiljøet
Hvad skal der så til for at sikre kvaliteten? Man skal selvfølgelig lytte til industrien og indgå i dialog for at styrke de kompetencer, som efterspørges, og muligvis også se nærmere på strukturelle og bureaukratiske forhindringer for et tættere samarbejde universiteterne og industrien imellem. Men den vigtigste faktor for ph.d.-uddannelsens kvalitet er også den mest indlysende – forskningsmiljøet. Betydningen af miljøet for kvaliteten af den enkelte ph.d. og den viden, der generes, kan ikke undervurderes. Tilstrækkelig finansiering for forskning i international klasse er central, men også en styrkelse af karrieremulighederne på universitetet for unge forskere efter endt ph.d. Evnen til at fastholde talent og kompetencer bør ligeledes forbedres, hvis man vil udvikle forskningsmiljøerne yderligere. I sidste ende vil dette også styrke ph.d.-uddannelsen.

Evnen til at fastholde talent og kompetencer bør ligeledes forbedres, hvis man vil udvikle forskningsmiljøerne yderligere.

Christoffer Knak Goth
Human biolog, ph.d.-studerende, SUND