Rekordsøgning til de videregående uddannelser

Søgningen til de videregående uddannelser slår endnu en gang rekord med over 91.000 ansøgere. Den store opgave er at sikre videregående uddannelser af højeste kvalitet, der fører til job, fastslår uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).
91.231 har søgt optagelse på en videregående uddannelse i 2014. Det viser opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, efter ansøgningsfristen udløb den 5. juli klokken 12.00. Det er det højeste antal ansøgere nogensinde med en stigning på fire procent i forhold til ansøgertallet sidste år, der lød på 88.040. Regeringens mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, og 25 procent tager en kandidatuddannelse, bliver nået med 2012-ungdomsårgangen. Det viser fremskrivninger af, hvordan de unge, som afsluttede 9. klasse i 2012, vil uddanne sig de kommende 25 år. Dermed har Danmark nået en historisk milepæl. Nu skal linsen ikke længere kun stilles skarpt på, hvor mange der tager en videregående uddannelse, men også på, om de får den bedste uddannelse, understreger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00