S afviser taxameterreform på universitetsuddannelserne

TAXAMETER: Mens regeringen varsler en taxameterreform på universitetsuddannelserne, så har S ingen planer i den retning. Både SF og R presser dog på for reformer. Men i hver sin retning.
Jørgen Skadhede

Man skal virkelig vide, hvad man gør, hvis man begynder at pille ved det. Det er ikke en mærkesag for os at lave en taxameterreform på de videregående uddannelser.

Rasmus Prehn (S)
Forskningsordfører
Socialdemokraterne har ingen planer om at reformere det udskældte taxametersystem, der er med til at finansiere universitetsuddannelserne.

Regeringen har ellers varslet en reform af taxametersystemet på universiteterne, der skal tilgodese de fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. Men hvis S kommer i regering efter næste valg, skal man ikke forvente en taxameterreform af universitetsuddannelserne.

"Det har vi ikke nogen konkrete overvejelser om. Jeg synes, det fungerer meget godt, sådan som det fungerer nu. Vi vil selvfølgelig holde øje med taxametersystemet, men man skal virkelig vide, hvad man gør, hvis man begynder at pille ved det. Det er ikke en mærkesag for os at lave en taxameterreform på de videregående uddannelser," siger forskningsordfører Rasmus Prehn (S).

Kun reform på ungdomsuddannelserne
I S-SF's 2020-plan er der udelukkende lagt op til en reform af taxmetrene på landets ungdomsuddannelser, hvor S og SF vil vil lave et system, der tilgodeser socialt belastede skoler og ungdomsuddannelser i udkantsområderne.

0:000:00