Om  
Henrik Ramlau-Hansen

Tidligere økonomidirektør i Danske Bank bliver lektor på CBS

Henrik Ramlau-Hansen, der er tidligere økonomidirektør (CFO) i Danske Bank, er ansat som lektor ved Institut for Finansiering på CBS.

Jens Claudi

Institut for Finansiering ved CBS har ansat Henrik Ramlau-Hansen som lektor per 1. juni 2016.

Henrik Ramlau-Hansen er tidligere økonomidirektør i Danske Bank, hvor han var ansat i fem år. Han har desuden været administrerende direktør for Danica Pension i perioden 2000-2010. Ramlau-Hansen er ikke ny i universitetsverdenen og har tidligere været lektor i forsikringsvidenskab ved Københavns Universitet.

"Vi er særdeles glade for, at Henrik Ramlau-Hansen har valgt at bruge sine erfaringer fra det absolutte topniveau i den finansielle sektor til fordel for de studerende på CBS," siger institutleder ved Institut for Finansiering, professor Søren Hvidkjær.

0:000:00