Debat

V: Rummet skal forbedre Jorden

DEBAT: Der brug for en samlet og koordineret tilgang til rummet i Danmark, fordi det bl.a. vil skabe mere vækst og udvikling. Det skriver Anni Matthiesen (V), uddannelses- og forskningsordfører.

Det er helt utroligt, hvilke forbedringer rumområdet kan føre til, mener Anni Matthiesen (V), uddannelses- og forskningsordfører.
Det er helt utroligt, hvilke forbedringer rumområdet kan føre til, mener Anni Matthiesen (V), uddannelses- og forskningsordfører.Foto: ft.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anni Matthiesen (V)
Uddannelses- og Forskningsordfører

Rumforskningen kan skabe udvikling og vækst i Danmark.

Anni Matthiesen (V)
Uddannelses- og Forskningsordfører

Onsdag 2. september havde Danmark æren af at sende den første danske astronaut ud i rummet. Andreas Mogensen blev sendt ud på en vigtig opgave. En opgave i rummet, der har betydning for os på Jorden, for os i Danmark.

Fakta
Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Opgaven er på mange måder vigtig for dansk forskning. Derfor mener vi i Venstre, at det er vigtigt, at vi bakker op om den – også politisk. Danmark er med i det europæiske rumagentur, ESA, som vi hvert år bidrager med cirka 225 millioner kroner til. Det skal vi blive ved med. Det er nemlig en god investering for Danmark og vores danske virksomheder. Tal har vist, at for hver krone, vi investerer i ESA-samarbejdet, skabes der en meromsætning på 4,5 kroner i danske virksomheder.

Rumteknologi kan redde liv
Et af de mange eksempler på virksomheder, der har gavn af Danmarks indsats i rumforskning, er Vekhtor i Esbjerg, som blandt andet designer rumdragter. Vekhtor og andre danske virksomheder har teknologiske kompetencer, der ligger i verdensklasse. Danmark kan konkurrere på et højt niveau i visse nicher af det rumteknologiske marked.

Det er helt utroligt, hvilke forbedringer rumområdet kan føre til. Det er rumteknologi, der gør det muligt for os at benytte moderne kommunikation, overvågning, pålidelige vejrudsigter, TV-transmissioner, navigation og meget andet. For slet ikke at tale om alt det, rumforskningen kan føre til fremover.

Forskning i hjertets kredsløb og kræftceller i vægtløs tilstand kan ende med at bekæmpe sygdomme. Rumteknologi kan redde liv og forbedre vores livsvilkår her på Jorden. Andreas Mogensen skal på sin rumfartsmission lave 20 forskellige forsøg og aktiviteter, der omhandler mennesket, biologi og stråling.

Andreas Mogensen og hans rummission har inspireret mig meget. Både på et naturvidenskabeligt og på et menneskeligt plan. Andreas har forfulgt sin drøm, og det lykkedes ham at komme gennem nåleøjet. Rumprojektet skaber fokus på den tekniske og naturvidenskabelige forskning. Det er der brug for. Det har glædet mig at se initiativer såsom den konkurrence, som LEGO har været med til at organisere, hvor børn og unge kunne bygge deres egen historie om en rummission i legoklodser.

Fornyet inspiration
Det er en måde, hvorpå man kan få flere til at interessere sig for teknologi og naturvidenskab også i fremtiden. Det giver fornyet inspiration. I Venstre mener vi, at det er afgørende, at optaget på de teknisk-videnskabelige uddannelser styrkes, så vi kan følge med efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft. For os er det en klar prioritet.

Af alle disse grunde – og mange flere - mener jeg, at rumforskning er vigtig. I øjeblikket pågår der et arbejde omkring den fremtidige koordinering og organisering af rumområdet i Danmark. Uddannelses- og Forskningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der vil komme med en række anbefalinger for rumområdet her til efteråret. Det ser jeg naturligvis frem til. På den måde kan vi få en samlet og koordineret tilgang til rummet i Danmark.

Rumforskningen kan skabe udvikling og vækst i Danmark.

Rummet kan forbedre Jorden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

0:000:00