Venstre afviser forslag om pause til studerende

UDDANNELSE: Venstre afviser regeringens forslag om at åbne for studiepause på de lange uddannelser som valgflæsk. Venstre vil i stedet gøre uddannelserne mere erhvervsorienterede.

Regeringen vil give de universitetsstuderende ret til at afbryde deres uddannelse i to år mellem bachelor og kandidatuddannelsen. Forligspartneren Venstre er dog lodret imod forslaget. <br>
Regeringen vil give de universitetsstuderende ret til at afbryde deres uddannelse i to år mellem bachelor og kandidatuddannelsen. Forligspartneren Venstre er dog lodret imod forslaget.
Foto: Heine Pedersen/Københavns Universitet
Mads Bang

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) foreslår, at de studerende skal have lov til at tage to års pause fra de længste uddannelser. Målet er, at de studerende skal få en tættere kontakt til det erhvervsliv, de senere skal arbejde i.

Men forslaget skydes ned af Venstre, som er med i forligskredsen, som skal tages i ed, hvis forslaget skal blive til virkelighed.

”Jeg har ikke andet at sige, end at der er gået valgkamp i den for ministeren. Det er kun udtryk for, at regeringen vil please sektoren og de studerende,” siger Esben Lunde Larsen, forskningsordfører for Venstre.

Han mener, at forslaget strider direkte imod hensigten bag fremdriftsreformen, som skulle få de studerende hurtigere igennem uddannelserne.

Der er gået valgkamp i den for ministeren. Det er kun udtryk for, at regeringen vil please sektoren og de studerende.

Esben Lunde Larsen (V)
Forskningsordfører

Venstre vil ændre uddannelserne
Mens regeringen altså lægger op til, at de studerende skal kunne holde pause fra studierne og få erfaringer fra erhvervslivet, inden de tager den to-årige kandidatuddannelse, vil Venstre i stedet ændre i uddannelsernes indhold.

”Vi ønsker både fremdrift og nærhed til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om praksisnære uddannelser, hvor man bruger undervisere fra erhvervslivet og inddrager aftagerne,” siger Esben Lunde Larsen.

Han mener, at der er masser af muligheder for at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede.

”Og det er jo også tilladt at tage et studiejob,” siger han og tilføjer, at han ikke mener, der er behov for at ændre i retskravet for at flytte uddannelserne tættere på aftagerne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Lunde Larsen

Senior landbrugsspecialist, Verdensbanken, fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V)
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00