Videnskabsminister: Ingen garantier mod nye besparelser

ØKONOMI: Om en uge fremlægger regeringen sit finanslovsforslag for 2012. Videnskabsministeren udelukker ikke, at der kommer nye besparelser som følge af det rekordhøje studenteroptag på universiteterne.
Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede
Der er ingen sikkerhed for, at forskning og uddannelse bliver fredet for besparelser, når regeringen fremlægger sit finanslovsforslag i næste uge.

Sidste år førte et rekordoptag på universiteterne til besparelser på forskning for at finansiere de mange nye studerende. I år er endnu flere studerende blevet optaget. Og videnskabsministeren udelukker ikke, at det kan føre til nye besparelser.

"Jeg giver ingen garantier her en uge inden, vi præsenterer finanslov," siger Charlotte Sahl-Madsen (K).

Forskningen betaler for flere studerende
Tirsdag den 23. august præsenterer regeringen sit forslag til finanslov for 2012. Det kommer i halen på endnu et rekordhøjt optag på universiteterne. Sidste år betød det, at regeringen og Dansk Folkeparti i de afsluttende forhandlinger om finansloven valgte at spare 225 millioner kr. på forskning for at finansiere uddannelsen af de mange nye studerende.

0:000:00