Villum Fonden: Der må ikke forsvinde penge ud ad universitetets bagdør
DEBAT: Fondenes bidrag til dansk forskning stiger mærkbart. Det er positivt, men det er vigtigt at finde den rette balance mellem universiteternes offentlige basisfinansiering og den konkurrenceudsatte projektfinansiering, skriver Thomas Bjørnholm.
Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentAf Thomas Bjørnholm
Forskningsdirektør, Villum Fonden
De danske universiteter oplever i disse år en stigning i deres bevillinger fra de danske forskningsfinansierende fonde, og det sker i et omfang, der er helt enestående set i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
De øgede midler, der har rod i den særlige danske tradition for fondsejerskab af virksomheder, baner således vejen for mere og bedre forskning til gavn for både universiteterne og Danmark.
Rejser spørgsmål
Men hvad kommer det til at betyde for dansk forskning og for prioriteringen af universiteternes forskningsindsats, at fondenes bidrag stiger mærkbart? Vil det komme til at påvirke universiteternes aktiviteter på andre områder, end dem fondene støtter? Skævvrides universiteternes brede forskningsprofil? Fratager fondene universiteterne deres akademiske ledelseskraft? Der er mange vigtige og legitime spørgsmål, som universiteterne, fondene og ministeriet i fællesskab skal finde gode svar på.
Skriv til [email protected]
I Villum Fonden er vi helt opmærksomme på, at vores finansiering af projekter kan afføde indirekte omkostninger på værtsinstitutionen, fordi en forskningsbevilling til et universitet trækker omkostninger med sig. Og vi betaler derfor gerne en passende del af de indirekte omkostninger.
Men det er også vigtigt for os at vide, hvad pengene bliver brugt til. Det skylder vi medarbejderne i de bagvedliggende firmaer, der har arbejdet hårdt for at tjene dem.
Vi har en unik model med de store fondsejede danske virksomheder og deres mulighed for at bidrage til vores fælles velfærd - blandt andet via støtte til forskning.
Thomas Bjørnholm
Forskningsdirektør, Villum Fonden
Fondene er supplement
Vi mener, at vores rolle er at supplere og komplementere det offentlige system. Fondenes bidrag skal være et tillæg til de offentlige bevillinger. Der må ikke forsvinde penge ud ad universitetets bagdør, når vores penge kommer ind ad fordøren. Tværtimod. Øget konkurrenceudsat finansiering kalder på øgede basisbevillinger.
Med det i sigte ser vi i Villum Fonden frem til det fortsatte samarbejde med ministeriet og universiteterne, så vi kan finde en god model for, hvordan samspillet mellem universiteterne og fondene kan blive endnu bedre. En del af den dialog vil også være diskussionen om den gode balance mellem universiteternes offentlige basisfinansiering og den konkurrenceudsatte projektfinansiering.
Vi har en unik model med de store fondsejede danske virksomheder og deres mulighed for at bidrage til vores fælles velfærd - blandt andet via støtte til forskning. Den støtte skal selvfølgelig gives ordentligt, gennemsigtigt og i respektfuldt samarbejde med alle parter.
Det er en enestående mulighed.
I forbindelse med Novo Nordisk Fondens øgning af udbetalingerne på fem milliarder kroner om året frem til 2023, vil Altinget gerne facilitere en debat om:
– Hvordan sikrer vi, at de mange nye midler ikke kommer til at låse andre midler i medfinansiering og administration på universiteterne – og omvendt at det forsat er attraktivt at investere i forskning i offentlige institutioner for fondene?
– Hvad kommer det til at betyde for dansk forskning og prioriteringen af forskningsindsatsen, at fondenes bidrag stiger mærkbart?
Læs Altingets artikel om Novos bevilling:
Deltagere i debatten: Professor Heine Andersen, LIF, Danske Universiteter, Novo Nordisk, Villum Fonden, Lundbeck, Lægeforeningen.
Andre indlæg i debatten kan læses i temaboksen længere nede i venstre side af indlægget.