Respekt for vor fungerende statsminister, der på interessant og nytænkende vis inddrager Folketingets partier i temadrøftelser om de udfordringer, som vi står overfor.

Det være sig inflationshjælp, unges mistrivsel – og måske også de fremtidige forudsætninger for opretholdelse af vort velfærdssamfund.

Mon ikke, der tages gode noter fra alle parter, som på sigt vil danne et stærkt grundlag for at skabe en solid regering, der formår at kunne handle i den kommende periode.

I tirsdags var emnet, der var sat til debat på Marienborg, faktisk forudsætningen for alle andre debatpunkter – et emne, der på forunderligvis har været nærmest totalt fraværende i debatten op til valget.  Danmarks fremtidige sikkerhedspolitik.

Jeg græmmes ved at læse den tidligere svenske statsminister Carl Bild i sidste uge udtale: ”årtiers tradition for at lade andre betale regningen for forsvaret af Danmark må slutte”. 

Jeg har et håb og ønske om, at politikere på tværs af partier og blokke stopper den tradition, Bild omtaler.

Kalmarunionen 2.0

Som jeg ser det, står vi i en situation, hvor Danmark må gå fuldt og helhjertet ind i forsvaret for vort land.

Vi har mulighed for at skabe en samlet nordisk forsvarsstyrke, der giver os en unik mulighed for at prioritere mere klogt end i de forgangne 500 år.

Jens Petersen
Tidligere forstander, Frijsenborg Efterskole

Kære politikere; lad os tage handsken op – vi ved, at USA's prioriteter på sigt retter sig mod Stillehavsregionen.

Derfor har vi netop nu en mulighed for, her i Norden, at sætte et fornyet fokus på et fælles forsvar. 

Vi er i en situation, som vi ikke i Norden har stået i siden Kalmarunionen i 1397.

At vi i Sverige, Finland, Norge og Danmark kan prioritere militært samarbejde og fælles forsvar. Hvilke muligheder for Norden dette giver!

Vi har mulighed for at skabe en samlet nordisk forsvarsstyrke, der giver os en unik mulighed for at prioritere mere klogt end i de forgangne 500 år.

I Norge og Sverige findes der 15 ubåde. At foreslå at Danmark ligeledes skal investere i sådanne, giver absolut ingen mening.

Endvidere findes der i Norden 496 kampfly. Måske er den bestilling af F35, som DK har lavet, en fejlbestilling, nu hvor såvel Sverige som Finland bliver del af Nato. 

Danmarks rolle

Tydeligt er det, at Sverige, Finland og Norge på alle måder har været langt mere opmærksomme på deres forsvar, langt mere klar på eventuelle sikkerhedspolitiske udfordringer og konsekvent har investeret i et handlekraftigt forsvar.

I dette samarbejde står Danmark tilbage som ”den træls festdeltager, der altid må forlade festen, når regningen skal betales”. På nuværende tidspunkt har vi måske en ny spændende og relevant rolle.

• Lad os tage initiativ til at mødes på tværs af landene, gerne i Finland, hvor forsvarsviljen i befolkningen er stærkest.
• Lad os være en god støtte for Sverige, der i øjeblikket mentalt skal redefinere mange års neutrale status.
• Lad os tage initiativ til at Island er en ligeværdig partner i et samlet Norden – samt naturligvis give Island, Ålandsøerne, Færøerne og Grønland helt særlig privilegeret status i dette kommende samarbejde.

Danmark kan med vort kommende forsvarsbudget, specielt hvis vi ikke skal købe fly og ubåde, vise overvældende styrke i form af fokus på udvikling af grønne, klimavenlige forsvarsinitiativer. 

Vi skal bruge vore erfaringer fra vort udviklede digitaliserede samfund til et yderligere fokus på udvikling af digitaliseringen af Nordens forsvar – herunder beskyttelse overfor mulige cyberangreb. 

Endelig skal det positive fokus, der har været på udvikling af droner, videreudvikles. Således at det ikke kun er i luften, at vi indtager en dronemæssig særposition, men at vor dygtige robotindustri i Odense eksempelvis udvikler undervandsdroner, der kan overvåge og forsvarer vore undersøiske infrastruktur.

Listen her kan udvides med langt flere felter, hvor Danmark står stærkt, men vigtigst er, at den kommende danske regering – og vore kommende parlamentariske medlemmer griber disse helt nye muligheder for at udvikle en nordisk enhed, under overordnet ledelse af vore allerede indgående forsvarsalliancer.

At det fokus som USA i øjeblikket har på det østlige Europa har en udløbsdato, er givet, specielt efter den totale ensretning af magten i Kina, som vi netop har set i folkekongressen. 

Dette er en oplagt mulighed for, at Danmark tager føring og indleder et målrettet nyt samarbejde mellem vore broderfolk i Norden. Nu må Danmark vågne op!