Debat

DN: Liberalisering af affaldssektoren må ikke gå op i røg

DEBAT: Et frit marked for affald må kobles sammen med en plan for udfasning af den nuværende overkapacitet af forbrændingsanlæg. Ellers risikerer det hele at gå op i røg, lyder det fra seniorpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby.

Et opgør med de billige kommunale lånegarantier til forbrændingsanlæg hilses meget velkomment, mener Sine Beuse Fauerby.
Et opgør med de billige kommunale lånegarantier til forbrændingsanlæg hilses meget velkomment, mener Sine Beuse Fauerby.
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sine Beuse Fauerby
Seniorpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Bølgerne går højt, når det handler om regeringens planer om liberalisering af affaldssektoren.

Ingen ved, hvad forhandlingerne ender med, men sikkert er det, at det er vigtigt at få skabt nogle bæredygtige rammevilkår for affaldssektoren, hvis det hele ikke skal gå op i røg – i ordets bogstaveligste forstand.

Vel kan det være sundt at konkurrenceudsætte et marked, men der er i dag nogle skævvridninger på markedet for affald, som bør behandles, før tøjlerne kan løsnes.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Holder nye teknologier ude
Det giver vel sig selv, at når man på den ene side gennem statslige lånegarantier har opbygget en kæmpe forbrændingssektor, så betyder det på den anden side, at nye teknologier har svært ved at komme ind på markedet.

Derfor er et længe ventet opgør med de billige kommunale lånegarantier til forbrændingsanlæg meget velkommen.

Den nuværende struktur på markedet med billige kommunale lånegarantier har fastholdt Danmark i en forbrændingsæra.

Sine Beuse Fauerby
Seniorpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

En liberalisering skal gå hånd i hånd med klare mål for, hvordan vi i fremtiden værner om ressourcerne - det vil sige, at der skal iværksættes klare og konkrete planer for, hvordan vi får en høj kvalitet i genanvendelse og genanvendelsesprocenten op.

Overkapacitet er problemet
Den nuværende struktur på markedet med billige kommunale lånegarantier har fastholdt Danmark i en forbrændingsæra.

Og det taler jo klart for et opgør men den nuværende struktur. Men grunden til at en liberalisering ikke kan stå alene er, at overkapaciteten og liberalisering tilsammen kan blive en rigtig dårlig cocktail, hvis vi skal nå målet om bedre genanvendelse af ressourcer.

I dag betyder overkapaciteten, at flere anlæg er udfordret af de nuværende grænser for import af affald. Når et anlæg er ejet af en kommune, betyder udbudsloven, at de ikke må importere mere end 20 procent affald. I takt med at de danske affaldsmængder må forventes af falde, kan liberalisering betyde en øget import af affald, hvilket ikke er en bæredygtig løsning.

Hvis man dropper loftet på 20 procent import, så havner vi i en situation, hvor Danmark bliver store dele af Europas affaldsforbrænding.

Det ønsker vi ikke i DN.

Derfor er det nødvendigt at få styr på overkapaciteten af forbrændingsanlæg, før man liberaliserer markedet – ellers går det hele op i røg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00