Se kortet: Sådan skal Danmarks areal se ud, hvis politikerne vil nå de grønne mål

Klimarådet præsenterer i en ny analyse tre scenarier for, hvordan Danmarks areal kan komme til at se ud i fremtiden. Fælles for dem alle er, at landbrugets areal skal være væsentlig mindre. Se landkortene her. 

Hvis vi skal nå en række mål, skal op mod en tredjedel af landbrugsarealet væk, vurderer Klimarådet. Her kan du se, hvordan det vil ændre på den danske arealanvendelse.
Hvis vi skal nå en række mål, skal op mod en tredjedel af landbrugsarealet væk, vurderer Klimarådet. Her kan du se, hvordan det vil ændre på den danske arealanvendelse.Foto: Henning Kaiser/AP/Ritzau Scanpix
Frida FlinchMads OutzenElla Hjalmsrud Jørgensen

Over halvdelen af det danske areal optages i dag af landbrugsdrift, men af hensyn til både klima, vandmiljø og natur bør det i vidt omfang være fortid i 2050.

Det viser Klimarådets tre scenarier for fremtidens arealanvendelse, som eksperterne præsenterede tirsdag.

Landbruget vil blive hårdest ramt i rådets tredje scenarie, som er det eneste scenarie, hvor der kan sættes flueben ud fra alle tre målsætninger for biodiversitet, vandmiljø og klima. I det scenarie skal en tredjedel af landbrugets areal fjernes. Det danske landskab skal i stedet prydes af mere natur, der skal gavne biodiversiteten og havmiljøet.

0:000:00