Debat

Energinet: Der er mange, mange planer om sol- og vindenergianlæg. Sådan prøver vi at følge med

Elnettet spiller en helt central rolle for, at Danmark kan nå sit grønne klimamål - og blive fri af russisk gas. Energinet er i fuld gang med at forstærke og udbygge det overordnede elnet, men det kræver, vi løfter i flok, skriver Thomas Egebo. 

Som statsligt selskab med ansvar for samfundets overordnede elnet vil læne os så meget frem, vi overhovedet kan, for at elnettet kan følge med den grønne omstilling. Vi har ingen interesse i at være flaskehals, skriver Thomas Egebo.
Som statsligt selskab med ansvar for samfundets overordnede elnet vil læne os så meget frem, vi overhovedet kan, for at elnettet kan følge med den grønne omstilling. Vi har ingen interesse i at være flaskehals, skriver Thomas Egebo.Foto: Energinet, pressefoto
Thomas Egebo
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der skal sættes yderligere turbo på den grønne omstilling i Danmark – ja, hele Europa. Det er et mantra, der går igen og igen efter Ruslands invasion af Ukraine.

For at kunne indfri de øgede ambitioner for skiftet til vedvarende energikilder er et stærkt og solidt elnet nøglen. For fremtidens strømproduktion vil i højere grad blive lavet på havet eller i tyndtbefolkede områder, og derfor er det vigtigt med et elnet, der kan sende store mængder strøm fra produktion og videre til forbrugerne. 

Elnettet udbygges og moderniseres

Den seneste tids mediedækning har tegnet et billede af, at der ikke er blevet gjort nok for at få udbygget og moderniseret elnettet. Men Energinet, der ejer og driver det overordnede el- og gasnet i Danmark, er i fuld gang med at geare elnettet til den grønne omstilling.

Der er i øjeblikket mere end 300 projekter - enten planlagt eller i gang - i eltransmissionsnettet med investeringer for cirka 30 milliarder kroner over de næste fem år. Nye elforbindelser, forstærkninger af eksisterende linjer, udvidelse af stationer, så de kan tage mod mere el fra vind og sol.

Det er rigtigt, at der ikke er net overalt, og man ikke kan tilslutte en solcellepark lynhurtigt hvor som helst. Men mange steder er der plads, og elnettet er de seneste år udbygget, så der rundt om i landet i dag er gjort klar til minimum 4000 MW nye solcelle- eller vindmølleprojekter.

4000 MW solcelleprojekter vil kunne producere, hvad der svarer til mere end 1.200.000 husstandes årlige elforbrug. Eksempelvis er der plads til cirka 400 MW omkring Ribe og Bredebro, 500-1000 MW på Fyn, omkring 1000 MW i Trekantsområdet, 1000 MW i Nordsjælland og 300 MW omkring Esbjerg. Og flere steder kan nye anlæg blive sluttet til i morgen.

Kapacitetskort og andre tiltag, der speeder omstillingen op

Vi forsøger at hjælpe solcelle- og vindmølleopstillere med at finde steder i elnettet, hvor de hurtigt kan blive tilsluttet. Det gør vi ved hjælp af et såkaldt kapacitetskort – et Danmarkskort med over 1000 knudepunkter i elnettet, der udpeger steder i landet, hvor det eksisterende elnet allerede i dag har plads til mere vind og sol, og hvor det derfor vil give god mening for opstillere at placere nye anlæg.

For at speede den grønne omstilling op, arbejder vi også med en række andre tiltag, eksempelvis foreslår vi at lave et nyt tarifsystem med geografiske incitamenter til elproducenter, så det bliver mere fordelagtigt at vælge de steder i landet, hvor elnettet allerede i dag er klar til at tage mod ny, grøn strøm. Der vil vi kunne tilbyde en både hurtigere og billigere tilslutning.

Ligesom vi skal træde speederen så meget i bund, som vi kan, lige så vigtigt er det at huske at se sig for, når vi kører ind i fremtiden

Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet

Der kan være mange grunde til, hvor eksempelvis en solcelleopstiller vælger sin placering, det kunne være ledig jord hos en landmand eller hurtig kommunal sagsbehandling. Men nogle af de steder er elnettet ikke udbygget, og mens det måske kun tager to år at skaffe jord, få godkendelse og opsætte et stort solcelleanlæg, tager det betydeligt længere tid, hvis solcelleparken ikke bare skal sluttes til elnettet, men elnettet også skal forstærkes mange kilometer bagud.

Der er mange miljøforhold, forhold til lodsejere og naboer, som også skal undersøges og behandles ordentligt, inden elnettet kan udbygges.

Hvis man placerer sit solcelleanlæg et sted, hvor der ikke er net i forvejen, går det derfor langsommere. Men der er altså også mange steder, hvor udbygningen kan gå meget stærkt, hvis den rigtige placering vælges. Eksempelvis fik Energinet i januar en henvendelse om nyt 200 MW solcelleanlæg i Trekantsområdet. På under halvanden måned har vi behandlet henvendelsen og fundet et godt tilslutningspunkt, og projektet kan nu gå i gang. Elnettet vil sideløbende blive klar frem mod 2024.

Generelt er solcellekapaciteten faktisk fordoblet på få år, og Danmark slår med jævne mellemrum sine egne solcellerekorder.

Tiltag, der skal speede processen op

Men samlet set presser den voldsomme udbygning af vedvarende energi elnettet. Energinet arbejder derfor intenst med at nedbringe den tid, det tager, for at nye anlæg kan komme på elnettet.

En række andre forhold på tværs af branchen og myndigheder, skal i mål, eksempelvis omkring hastigheden af miljøgodkendelser, hvis der skal endnu mere fart på den grønne omstilling. 

Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet

Vi har sat gang i tiltag, der dækker over alt fra nye måder at planlægge projekter på, over optimering af interne sagsbehandlingsgange til planer om udlicitering af konkrete opgaver.

Men opgaven kan ikke løftes alene. Der er også en række andre forhold på tværs af branchen og myndigheder, der skal i mål, eksempelvis omkring hastigheden af miljøgodkendelser, hvis der skal endnu mere fart på den grønne omstilling. 

Udbygningen af grøn energi på Lolland har været nævnt flere gange i den seneste tids debat. Historisk blev eltransmissionsnettet etableret for at forsyne Lolland – altså få strøm transporteret til området. Men på ganske få år er interessen for at opstille vindmøller og solceller eksploderet – planer der til sammen vil kunne producere mere end ti til 20 gange det lokale forbrug. 

Derfor er vi både i fuld gang med at forstærke elnettet på Lolland og forbereder nye, stærke elforbindelser hen over Sydsjælland, så strømmen kan komme rundt i landet og op mod København, hvor der er brug for strømmen.

Vi skal ikke genere unødigt

Men ligesom vi skal træde speederen så meget i bund, som vi kan, lige så vigtigt er det at huske at se sig for, når vi kører ind i fremtiden.

Der er mange, mange planer om sol- og vindenergianlæg rundt om i Danmark, hvilket er rigtig godt for den grønne omstilling. I vores dialog med energiselskaberne kender vi i Energinet til solcelleprojekter, der tilsammen ville kunne producere mere end fire gange Danmarks nuværende, maksimale elforbrug.

Mange af de anlæg vil blive opført, men næppe alle. Udbygger og forstærker vi elnettet overalt i Danmark, før vi har en vished for, at de nye anlæg kommer, risikerer vi at bruge milliarder af samfundets penge på elnet på steder, hvor der ikke er brug for det.

Læs også

Vi skal løfte mere

Det hele handler om at finde den rigtige balance. Jeg kan garantere, at vi som statsligt selskab med ansvar for samfundets overordnede elnet vil læne os så meget frem, vi overhovedet kan, for at elnettet kan følge med den grønne omstilling. Vi har ingen interesse i at være flaskehals.

Vi er i fuld gang, men vi skal i fremtiden sikre, at ny elproduktion fra vind og sol kan blive tilsluttet endnu hurtigere. Det er en kæmpe opgave, som nok kun bliver større. For at vi som samfund kan løse den, kræver det at alle – energibranchen, myndigheder, beslutningstagere - løfter i flok.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Egebo

Adm. direktør, Energinet
cand.polit. (Københavns Uni. 1988)

0:000:00