Jakob Zeuthen: Brug af biomasse truer naturen og kræver prioritering

Forleden offentliggjorde FNs klimapanel IPCC i et langt skarpere sprog end tidligere, at det menneskeskabte CO2-udslip er årsag til de ekstreme vejrhændelser, vi allerede ser flere steder i verden. Det fremrykker tidspunktet for, hvornår verden forventes at ramme 1,5 graders opvarmning med ti år.

I tredive år har IPCC advaret om de negative klimaeffekter og den tid, vi nu har tilbage at bremse katastrofen i svinder hastigt ind, og mere end nogensinde er der brug for målrettet handling. Rapporten bekræfter, at vores menneskelige adfærd og virksomheders jagt på ressourcer har forandret planeten for altid, men samtidig at det stadig – på videnskabeligt grundlag – er muligt at reducere verdens CO2-udledning og beskytte og genoprette natur.

Men chancerne er ved at løbe fra os, og vi er nødt til at træffe de rigtige valg nu. Det kan ikke længere udskydes.

Vigtigt for forretningsudvikling
Derfor bakker Dansk Erhverv op omkring Green Deal og målsætningen om at nedbringe CO2-udslippet med 55 procent inden 2030. Der er brug for en effektiv grøn omstilling og omlægning af vores produktionsmetoder og forbrug til en mere bæredygtig og klimavenlig måde.  

En virksomhed, som investerer i omstilling til brug af biomasse eller biologiske råvarer, kan stå i den situation om nogle år, at ny miljøregulering ikke længere tillader dette, eller at kunderne forsvinder. Hermed kan investeringer være tabt.  

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, handel, Dansk Erhverv

Erhvervslivet har brug for en natur i balance for at opnå de rammevilkår, der er grundlaget for den gode langsigtede konkurrenceevne og solide forretningsudvikling. En miljø- og klimapolitik, der ikke tilstrækkeligt formår at beskytte naturen og biodiversiteten i indsatsen for at omstille væk fra brug af fossile råvarer, kan være skadelig og kortsigtet for forretningsudvikling og investeringer.

En virksomhed, som for eksempel investerer i omstilling til brug af biomasse eller biologiske råvarer, kan stå i den situation om nogle år, at ny miljøregulering ikke længere tillader dette, eller at kunderne forsvinder. Hermed kan investeringer være tabt.  

Fremtidens miljø- og klimapolitik bør derfor sikre rammevilkår, der også beskytter naturen ved at mindske overtræk på klodens biologiske ressourcer og forringelser af biodiversiteten. I den forbindelse er det nødvendigt både at prioritere brugen af de stadig mere knappe biologiske råvarer og levetidsforlænge dem gennem forretningsudvikling med cirkulær økonomi. Denne er estimeret til at kunne nedbringe op imod 50 procent af alle de menneskeskabte CO2-emissioner. 

Forleden sendte EU så deres forslag til en revideret LULUCF-forordning i høring, så den kan bidrage mere effektivt til 55 procents-målsætningen frem mod 2030. LULUCF-sektoren (land use, land-user change and forestry) involverer primært virksomheder, der arealanvender jord og skov og har derfor stor betydning for naturens evne til at optage CO2 og frigive den til atmosfæren. Udledninger og optag fra LULUCF sektoren er frem til 2021 ikke inkluderet i EU’s klimaregulering, og der skal nu udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s klimaregulering. 

Bidraget fra LULUCF-sektoren til klimareduktioner skal nu øges igennem skærpede krav og målsætninger. Sektoren skal nu bidrage yderligere til en bæredygtig stabilisering af landøkosystemer, så de bidrager til at øge CO2-optaget i EU. 

Skov kan øge og fjerne CO2
Fra 2026 vil medlemslandene indføre individuelle mål, som styrker deres LULUCF-sektor til at optage mere CO2. Mindst 310 millioner tons CO2 skal fjernes via LULUCF fra atmosfæren hvert år inden 2030. Fra 2031 skal landbruget indgå i LULUCF med henblik på at opnå en netto klimaneutralitet inden 2035. 

Dette er særligt vigtigt, fordi skov kan fjerne CO2 ved at optage den, eller øge CO2 den, for eksempel når der sker ændringer til arealanvendelsen, når skoven ryddes eller bliver til landbrugsområde. Skov som biologisk økosystem med biodiversitet i balance er særlig effektiv til at fjerne CO2, så længe der kun udtages træ skånsomt og kontrolleret. 

En årsag til, at Danmarks LULUCF-sektor relativt set bidrager til en lille CO2-reduktion skyldes blandt andet, at vi er et EU-land med meget lidt skov.

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, handel, Dansk Erhverv

Hvordan vi bruger vores grønne arealer, for eksempel udtager bioråvarer til fødevarer eller energiformål, kan påvirke kulstofbalancerne enten i positiv eller negativ retning. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi gør det, for EU’s træer absorberer omkring 11 procent af EU’s samlede CO2-udslip hvert år.

En årsag til, at Danmarks LULUCF-sektor relativt set bidrager til en lille CO2-reduktion skyldes blandt andet, at vi er et EU-land med meget lidt skov, omkring 11 procent dækning sammenlignet med Sverige og Finland, der er dækket med omkring 70 procent. 

I 2019 producerede Danmarks grønne arealer omkring 42 millioner tons biomasse, primært i form af fødevarer, træ til byggeri og energi samt til andre formål. Dertil importerede vi 19 millioner tons biomasse fra lande omkring os. Danmark har de sidste 5 år øget sit udtræk af biomasse med 10 procent, samtidig med at eksporten er øget 5 procent.

Når man forbruger biomasse eller biologiske råvarer, fjerner man typisk kulstof fra økosystemet og arealets organiske materiale, som potentielt kan undslippe til atmosfæren som CO2. Samtidig sker der en potentiel risiko for forringelse af systemets evne til at fange CO2 og en forringelse af biodiversiteten.  

Efterspørger biologiske råstoffer
LULUCF-forordningen er et vigtigt bidrag til, at vi får skabt en natur i balance. Forordningen ønsker en skærpelse af krav og indførsel af målsætninger til sektoren med henblik på at bidrage til EU-målsætningen om 55 procent CO2-reduktioner frem mod 2030.

Der er brug for en EU og national prioriteringsindsats for, hvordan vi skal forbruge materialer fra vores natur. Flere og flere industrisektorer efterspørger biologiske råstoffer.

Miljøpolitisk chef, handel, Dansk Erhverv

Dette skal blandt andet ske ved at bremse CO2-emissioner udledt i forbindelse med arealudnyttelse, gennem opbygning af kulstof og organisk materiale i jorden og sikre en bæredygtig biodiversitet i naturen. 

Der er brug for at skabe en langsigtet og bæredygtig balance mellem biodiversitet og menneskets behov for biologiske ressourcer.

I jagten på at nedbringe klimabelastningen er det vigtigt, at vi forbruger vores biologiske råstoffer på ressourceeffektiv måde. Biologiske råstoffer bliver mere og mere en knap ressource, og i samme takt udpines økosystemerne og biodiversiteten.

Der er brug for en EU og national prioriteringsindsats for, hvordan vi skal forbruge materialer fra vores natur. Flere og flere industrisektorer efterspørger biologiske råstoffer, også på trods af at det omtales som bioaffald.

Så hvornår der er tale om defineret bioaffald bør afklares, for med den rette teknologiske tilgang, produktudvikling og efterspørgsel behøver intet biologisk råstof at blive betegnet som affald. Så er der brug for forskning i de rette biologiske indikatorer, som kan måle og følge biodiversiteten i forbindelse med udtrækket af de biologiske råstoffer, og som kan bidrage til, at biodiversiteten bevares på et bæredygtigt niveau.