Pind: Det bliver ikke fejlfrit det her

INTERVIEW: For første gang i 36 år har Danmark en Venstre-politiker som justitsminister. Søren Pind satser på et borgerligt retspolitisk værdifællesskab. Og så undrer han sig over, at ikke-jurister har kunnet varetage hvervet som Slotsholmens sherif.

Justitsminister Søren Pind har et travlt program i efteråret, hvor der skal forhandles politiforlig og ny knivlov, forberedes folkeafstemning om retsforbeholdet og diskuteres landsforræderi.
Justitsminister Søren Pind har et travlt program i efteråret, hvor der skal forhandles politiforlig og ny knivlov, forberedes folkeafstemning om retsforbeholdet og diskuteres landsforræderi.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kim Rosenkilde

Respekt. Ordet går igen, når Danmarks nye justitsminister Søren Pind taler om sit embede.

Han nævner sin respekt for domstolene, for Folketinget og for alle de andre institutioner som politi, anklagemyndighed og kriminalforsorgen, der omgærder rollen som justitsminister.

Men også andre skal vise respekt over for myndigheder og samfundet. Gør de ikke det, så har Pind også et ord for, hvad der så skal ske. Straf. Og gerne flere og længere straffe end i dag.

Det handler alt sammen om et tredje afgørende ord i den nye justitsministers vokabularium. Retfærdighed. Et både højstemt filosofisk begreb og en dagligdags mavefornemmelse, som også kaldes retsfølelse.

Et straffrit samfund er jo den filosofiske modsætning, når man siger, at straf ikke virker.

Søren Pind (V)
Justitsminister

Søren Pind er som uddannet jurist og med ti års erfaring som underviser i statsret på Københavns Universitet vant til at trække tråde mellem juridisk teori og den konkrete politiske virkelighed.

”Det gør det hele lidt nemmere for mig. Jeg forstår, hvad det er for en ramme, jeg er i. Og jeg forstår de ord, der kommer ud af munden på folk her i huset,” siger Søren Pind.

Nogle gange, når jeg hører forlæggelserne fra mine embedsmænd, så forstår jeg ikke, hvordan ikke-jurister har kunnet varetage det her hverv.

Søren Pind (V)
Justitsminister

Advokatdrømme
Søren Pind mener samtidig, at hans baggrund gør det muligt for ham at handle mere selvstændigt som minister, end man måske ellers har været vant til i det gamle kancelli med rødder tilbage i enevældens tid.

Som eksempel peger han på sin udmelding om at tage rollen som 'rigets øverste anklager' aktivt på sig og bruge det til at forsøge at påvirke Anklagemyndigheden til at hæve straffen for visse forbrydelser.

”Nogle gange, når jeg hører forlæggelserne fra mine embedsmænd, så forstår jeg ikke, hvordan ikke-jurister har kunnet varetage det her hverv. Selvom det egentlig ikke er rimeligt i en demokratisk sammenhæng, er det ikke noget, jeg er ked af,” siger Søren Pind.

Dokumentation

CV for Søren Pind

Søren Pind, født 20. november 1969 i Herning, søn af tandlæge Torben Pind og fysioterapeut Jytte Pind.

Medlem af Folketinget
Folketingsmedlem i Københavns Storkreds fra 13. november 2007.
Folketingsmedlem i Østre Storkreds fra 8. februar 2005 til 13. november 2007.
Midlertidigt folketingsmedlem i Bornholms Amtskreds fra 26. maj 1997 til 1. juni 1997.
Midlertidigt folketingsmedlem i Bornholms Amtskreds fra 13. december 1994 til 19. december 1994.
Kandidat for Venstre i Østerbrokredsen fra 2002.
Kandidat for Venstre i Rønnekredsen fra 1991 til 1998.
Kandidat for Venstre i Aakirkebykredsen fra 1991 til 1998.

Parlamentarisk karriere
Justitsminister fra 28. juni 2015.
Minister for flygtninge, indvandrere og integration og minister for udviklingsbistand fra 8. marts 2011 til 3. oktober 2011.
Minister for udviklingsbistand fra 23. februar 2010 til 8. marts 2011.

Uddannelse og erhverv
Cand.jur., Københavns Universitet, 1997.
Student, Bornholms Amtsgymnasium, 1988.

Manuduktør i statsret, Københavns Universitet, fra 1999 til 2005.
Projektleder, Waterfront Communications, fra 1997 til 1998.

Tillidshverv
Medlem af Venstres Ungdoms landsstyrelse 1986-1988 og 1989-1991, medlem af forretningsudvalget 1989-1991.
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1994-2008, borgmester for bygge- og teknikforvaltningen 1998-2006.
Formand for Københavns Boligkommission 1998-2006.
Formand for Vejnavnenævnet og Det Grønne Råd 1998-2006.
Medlem af Det Særlige Bygningssyn 1999-2003. Medlem af Hovedstadens udviklingsråd (HUR) 2000-2002.
Generalkonsul for KulturBornholm 2002.
Medlem af bestyrelsen for Københavns Havn A/S, udviklingsselskabet Prøvestenen og Vestskovudvalget 2002-2006.
Næstformand for Københavns Energi A/S 2006-2007.
Medlem af bestyrelsen for Nordicom 2008-2010.

Publikationer
Har bl.a. udgivet »Friheden duer til alt godt« (2002)
»Kære Søren – en brevveksling om det nye Danmarks kurs« med Søren Krarup (2003)
»Lise Nørgaard – et portræt« (2005)
»Fra i dag – Aznavour på dansk« cd udgivet sammen med SF'eren Pelle Voigt (2004)

Kilde: Ft.dk










0:000:00