Direktør for Askovfonden: Kommunerne skal inddrage dem, det handler om, i det sociale arbejde

Anbefalingen lyder: At kommunerne på det samlede voksenområde arbejder ud fra de principper, som ligger til grund for recovery-orienteret rehabilitering, som er:

• At indfri borgerens potentiale for at leve et så selvstændigt liv som muligt
• At borgerens egne mål er udgangspunktet for indsatsen
• At borgerens behov for at nå sine mål er styrende for en helhedsorienteret indsats
• At tænke beskæftigelse ind i indsatsen som både et mål og et middel i samspil med den sociale indsats. 

Det er alt sammen meget fint, men det undrer mig, at der ikke er mere fokus på, hvilken forandring de mange penge skaber for de mennesker, som modtager hjælpen.

Forandringer med fokus på individet

Min erfaring er, at vi har så travlt med at løse andre menneskers problemer, at vi glemmer at involvere dem i løsningerne, som de i sidste ende skal leve med.

Hvis vi gerne vil have, at mennesker tager ansvar og ejerskab for deres eget liv, så er vi nødt til at involvere dem i de løsninger, som skal stabilisere deres liv

Helle Øbo
Adm. direktør, Askovfonden

Hvis vi gerne vil have, at mennesker tager ansvar og ejerskab over deres eget liv, så er vi nødt til at involvere dem i de løsninger, som skal stabilisere deres liv.

I min bog ”Man møder et menneske” beskriver jeg blandt andet mit arbejde som supervisor i flere kommuner, hvor jeg er engageret i at omstille praksis fra systemfokus til en relationel tilgang.

Her bliver det tydeligt, i hvor høj grad man per automatik igangsætter foranstaltninger, som i bund og grund ikke er familiernes egne ønsker.

Som dermed forventeligt vil have ringe effekt.

En rådgiver i en af kommunerne udtaler om borgerinddragelse:

”Det har været en øjenåbner som fagperson. Jeg har indset hvor mange planer, man har haft for andre personer i mit arbejdsliv, ud fra den bedste intention om at hjælpe bedst muligt. Det er helt vildt, hvor meget jeg har siddet på mit kontor og vurderet, hvad andre har brug for.”

Hvis vi for alvor skal få styr på udgifterne, så kunne vi begynde med at undersøge, hvilken effekt de mange foranstaltninger, vi sætter i gang, egentlig har på borgerens livskvalitet.

Det kunne være ved at spørge dem, det handler om – borgerne.

Vi skal involvere borgerne

En borger, som har mødt en relations-orienteret rådgiver, fortalte mig under et interview:

”Det er ikke, fordi jeg har fået løst alle mine problemer, men jeg har fået tiltro til, at jeg kan løse dem selv fremadrettet, ved at blive mødt som et menneske, der trods udfordringer også har ressourcer.”

Mit indtryk er, at vi har alt for stort fokus på udvikling indefra og ud, og i mindre grad, eller slet ikke, på udefra og ind.

Altså hvordan borgerne oplever de foranstaltninger, som vi sætter i værk.

Forandring kræver, at vi involverer borgerne og skaber ejerskab i løsningerne, og kun gennem feedback fra de mennesker vi skal hjælpe, kan vi vide, om vores hjælp giver mening, eller om vi skal skifte kurs undervejs.

Inklusion øger effektiviteten

Evalueringen fra Århus Kommunes familieafdeling viser, at det faktisk er muligt at arbejde med højere effekt for borgerne, når de oplever at blive inkluderet i de løsninger, som kommunen igangsætter.

Forandring kræver involvering og ejerskab

Helle Øbo
Adm. direktør, Askovfonden

Og samtidig sparer det penge, fordi man ikke per automatik iværksætter en masse foranstaltninger, som ikke nødvendigvis giver mening for borgeren, men som igangsættes ud fra en tanke om, at så har vi i hvert fald gjort noget.

Det vigtige spørgsmål er ikke: Har jeg gjort det, jeg skulle, rigtigt? Men snarere: Er det, vi laver sammen, det, der virker for dig?

Det kræver ledelsesmæssigt mod at gå fra en tænkning om, at vi som system/samfund ved bedst, til at dem, der skal hjælpes involveres og spørges, om det, vi laver, skaber mening.

Forandring kræver involvering og ejerskab, så hvis vi vil forandringen, der skaber bedre effekt og økonomi, kan jeg ikke se, at vi har et valg.