Opsamling på temadebat: Lider den danske velfærdsmodel af omkostningssyge?

Er skellet mellem det offentliges velfærdsydelser og borgernes forventninger ved at vokse sig for stort? Eller er den danske velfærdsmodel stærk og sund nok til at håndtere borgernes forventninger i fremtiden? Det har en række organisationer og eksperter debatteret de seneste uger i Altinget Kommunal. Læs eller genlæs de vigtigste pointer her.

Er den danske velfærdsmodel stærk nok til at håndtere borgernes forventninger til velfærden i fremtiden? Det har en række aktører diskuteret i en temadebat på&nbsp;Altinget Kommunal.<br>
Er den danske velfærdsmodel stærk nok til at håndtere borgernes forventninger til velfærden i fremtiden? Det har en række aktører diskuteret i en temadebat på Altinget Kommunal.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Emma Brink

En række aktører har i de seneste uger i Altinget Kommunal debatteret, hvorvidt den danske velfærdsmodel lider under en omkostningssyge. 

Debatten er foranlediget af KL-formanskabet Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V), der i et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterede for, at skellet mellem borgernes forventninger til de offentlige ydelser og udviklingen i de faktiske ydelser er ved at vokse sig alt for stort.

Baumol-effekten

Begrebet omkostningssyge stammer fra den amerikanske økonom William Baumol. Han argumenterer for, at mens industrien løbende kan producere flere varer hurtigere og billigere, kan servicefag som for eksempel frisører ikke klippe flere kunder tilsvarende hurtigere. Derfor bliver prisen på en klipning relativt set dyrere i for forhold til andre varer.

Teorien kan overføres til den offentlige sektor, hvis produktion primært består af serviceydelser. Dermed bliver det i teorien dyrere at drive den offentlige sektor over tid, fordi borgerne forventer samme fremgang som i de vareproducerende erhverv.

0:000:00