Om  
Susanne Hegelund

Hegelund og Mose starter nyt konsulentfirma

Under navnet HEGELUND & MOSE går fhv. chef for TV Avisen og kommunikationsdirektør for Landbrug & Fødevarer Susanne Hegelund nu sammen med sin ægtemand, rådgiver Peter Mose om et konsulentfirma inden for strategisk kommunikation.
Christian Juhl Mølgaard
De to partnere i den nye rådgivningsvirksomhed rådgiver ledere i virksomheder og organisationer om indflydelse, kommunikation, medier, ledelse og events. Lanceringen sker samtidig med udgivelsen af deres tredje bog om indflydelsesvejene og magten i dansk politik, "Lobbyistens Lommebog". Susanne Hegelund er strategisk rådgiver med over ti års ledelseserfaring fra DRs nyhedsledelse. Inden da var hun i andre ti år politisk journalist på Christiansborg. Hun har været chef for DRs politiske redaktion og for DRs erhvervsredaktion og for Kontant. Desuden har hun været ansat på Berlingske Tidende og på TV2 News som nyhedsvært. Peter Mose etablerede selvstændigt firma for tre år siden. Han har siden 1990 arbejdet som blandt andet politisk reporter for Politiken, souschef i kommunikationsfirmaet Geelmuyden.Kiese. Han har været pressechef for organisationen Lederne og kommunikations- og analysechef i Ingeniørforeningen, og har desuden været ansat i KL og centraladministrationen.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Hegelund

Partner, Hegelund & Mose, forfatter
journalist (DJH 1987)

0:000:00