Her er tiltagene i beskæftigelsesreformen

Læs her Altinget.dks emneopdelte oversigt over de væsentligste elementer i reformen af beskæftigelsessystemet.

Mindre men fremrykket aktivering
Ret og pligt til ét aktiveringsforløb af minimums to ugers varighed. Der skal som udgangspunkt være tale om virksomhedsrettet aktivering (eksempelvis virksomhedspraktik).

Aktivering af ledige mellem 30 og 49 år fremrykkes, så det sker senest efter 6 måneders ledighed mod ni måneder i dag.

Ledige over 49 år skal i aktivering senest efter 3 måneder mod 9 måneder i dag.

Ledige under 30 år skal som hidtil i aktivering senest efter 3 måneder.

Gentagen aktivering hvert halve år afskaffes. Jobcenteret kan dog sende en ledig i et ekstra aktiveringsforløb, hvis jobcenteret mener, der er behov for det.

For at sikre fokus på virksomhedsrettet aktivering bliver driftsrefusionen til kommunerne afskaffet for de aktiveringskurser, der hører under kategorien vejledning og opkvalificering (Eksempelvis CV-kurser eller kurser i at skrive ansøgninger).

Ledige dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger i stedet for fire uger, så de kan få mere erhvervserfaring at søge videre på.

Jobsøgning og samtaler
Etablering af joblog for alle ledige på tværs af a-kasser og og jobcentre til dokumentation af jobsøgningsaktivitet.

Der indføres månedlige samtaler med de ledige på jobcentret i de første seks måneder.

Mere ansvar til enkelte gennem digital joblog, hvor ledige selv booker samtaler og melder sig til jobsøgningsaktiviteter.

Jobcentret skal tilbyde ledige en særlig intensiv og individuelt tilrettelagt indsats og jobsøgningsstøtte i den sidste del af dagpengeperioden (efter 16 måneders ledighed).

Uddannelse
Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse afskaffes for ledige med videregående uddannelser.

Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Disse ledige får fra første ledighedsdag ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

For at sikre reelt jobrettede tilbud udarbejdes der en landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse, der fastsætter, hvilke kurser det er muligt at få i ordningen.

Regional uddannelsespulje på samlet 100 mio. kr. årligt, så flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåbninger.

Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. årligt, så ledige med størst behov får mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært.

Puljen giver mulighed for, at ledige over 30 år, som enten er ufaglærte ledige eller faglærte med en forældet uddannelse, kan deltage i en erhvervsuddannelse på 80 procent af dagpengesatsen.

Jobcenteret beslutter, om uddannelsesforløbet skal sættes i gang. Det kræver også, at den ledige kan få merit for dele af praktikken, og at uddannelsen kan gennemføres i løbet af dagpengeperioden.

Den ledige får mulighed for at tage et lån, så de kan få fuld dagpengesats under uddannelsen, men betale lånet tilbage bagefter.

Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Tilskuddet til virksomheder, som ansætter en ledig som voksenlærling, forhøjes fra 30 kr. til 40 kr. i timen.

Ledige under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen påpeger problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning.

Der afsættes 10 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til en effektevaluering af hvert af uddannelsesinitiativerne: Seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til uddannelsesløft samt styrkelsen af voksenlærlingeordningen.

Pulje på 25 mio. kr. årligt fra 2015 til 2020 til efteruddannelser og kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.

Organisering af indsatsen
Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret.

Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og a-kasserne fortsat afholder den indledende CV samtale samt løbende rådighedsvurdering.

Der etableres 8 nye tværgående arbejdsmarkedsråd, der dækker de regionale arbejdskraftsoplande. De eksisterende 94 lokale og 4 regionale beskæftigelsesråd nedlægges.

Styrket virksomhedskontakt
Store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et nationalt kontaktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessystemet.

Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virksomhedskontakten, så virksomheder hurtigere kan få bedre hjælp til at rekruttere arbejdskraft.

Refusionsreform
Aftaleparterne er enige om at lave en reform af refusionen til kommunerne, så kommunerne får mindre refusion for udgifter til ledige og andre på overførselsindkomst, jo længere tid, de har været væk fra arbejdsmarkedet. Det skal øge kommunernes økonomiske incitament til at få de ledige i job.

Dermed ventes kommunerne samlet set at miste cirka 800 mio. kr. i refusion årligt. Da parterne ikke er enige om, hvordan disse penge i stedet skal bruges, vil det være op til regeringen i næste valgperiode at tage stilling til den konkrete anvendelse.

Diverse
G-dagene for personer med mindre end 3 måneders ansættelse afskaffes gradvist frem mod 2018. Dermed skal staten og ikke arbejdsgiverne betale dagpenge for de første tre ledighedsdage for ledige med korte ansættelser.

Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes blandt andet ved at ændre varigheden af privat løntilskud fra 12 til seks måneder, og varigheden af offentligt løntilskud fra seks til fire måneder.

Jobrotationsordningerne målrettes blandt andet ved at hæve karensperioden fra tre til seks måneder og forkorte varigheden fra 12 til seks måneder.

Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen sker i efteråret 2014 med henblik
på vedtagelse inden 1. januar 2015. Her træder dele af reformen i kraft, mens andre dele først træder i kraft 1. juli 2015 eller senere.