Hjort vil ikke sætte beløb på digitale besparelser
DIGITALISERING: Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal spille en ’nøglerolle’ i effektiviseringen af den offentlige sektor. Regeringen vil dog ikke sætte kroner på det økonomiske potentiale.
Kim Rosenkilde
RedaktørEn del af problemet er, at det, Folketinget vedtager, bliver vedtaget uden nogen tanke på, om det kan passe ind i en digitalisering.
Claus Hjort Frederiksen (V)
Finansminister
Mellem to og fire milliarder kroner.
Så meget forventede tidligere finansminister Bjarne Corydon (S), at han kunne spare den offentlige sektor for med et digitalt ”kinderæg.”
Chokoladeægget var Corydons metafor for en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som han aldrig nåede at realisere på grund af sidste års folketingsvalg.
Gevinster ved digitalisering
Den tidligere fællesoffentlige digitaliseringsstrategi løb fra 2011 til 2015. Ifølge Digitaliseringsstyrelsens opgørelse har den frigjort godt 2,2 milliarder kroner i den offentlige sektor.
Gevinsterne er primært høstet gennem følgende initiativer:
| Gevinst i mio. kr. | |
| Obligatorisk digital selvbetjening | 572 |
| Digital post | 963 |
| Strategi for digital velfærd | 544 |
| eIndkomst | 99 |
| Nye opgaver til Udbetaling Danmark | 22 |
Kilde: Digitaliseringsstyrlsen
Rigsrevision sår tvivl om besparelser
Rigsrevisionen har imidlertid sået tvivl om de reelle gevinster ved først og fremmest indførelsen af digital post.
Ifølge revisionen har staten i praksis kun indhøstet 1/5 del af de forventede statslige besparelser. Samtidig slår revisionen fast, at realiseringen af kommunernes del af besparelserne var mere usikre end de statslige. I forhold til denne del af potentialet har staten dog indhøstet omkring 250 millioner kroner ved at reducere kommunernes bloktilskud.
Kommunal
