Om  
Jan Michelsen
Steffen Jensen

Kommunaldirektør i Halsnæs fritages for tjeneste

Jan Michelsen, kommunaldirektør i Halsnæs Kommune, er blevet fritaget for tjeneste i en verserende personalesag efter mindre end to år på posten.  

Halsnæs Kommune har fritaget kommunaldirektør Jan Michelsen for tjeneste som led i personalesag. 
Halsnæs Kommune har fritaget kommunaldirektør Jan Michelsen for tjeneste som led i personalesag. Foto: Halsnæs Kommune
Sebastian Vidkjær Stone

Halsnæs Kommune har valgt at stoppe samarbejdet med kommunaldirektør Jan Michelsen, som er blevet fritaget for tjeneste. 

Det skriver den nordsjællandske kommune i en kortfattet pressemeddelelse

Kommunen oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke kan udtale sig yderligere i sagen, da der er tale om en personalesag. 

Byrådet i kommunen vil 30. marts tage stilling til sagens videre forløb på et ekstraordinært møde. 

Kort ansættelse

Jan Michelsen tiltrådte som kommunaldirektør i sommeren 2021, hvor han blev hentet til Halsnæs fra en stilling som direktør i Vordingborg Kommune. Her var han blandt andet havnedirektør for Vordingborg Havn samt ansvarlig for udviklingen af en ny model for nærdemokrati, der skulle styrke lokalområdernes udvikling. 

Ved tilgangen af Jan Michelsen udtalte Halsnæs' borgmester, Steffen Jensen (S), at han følte sig "overbevist om, at han passer rigtig godt ind i Halsnæs".

Samtidig så borgmesteren et godt match med Jan Michelsens tilgang til det organisatoriske arbejde med "de værdier, som Halsnæs Kommune står for".

Et match, der nu er brudt med fritagelsen af kommunaldirektøren.  

Den cand.merc.-uddannede tidligere kommunaldirektør er 52 år og bosat i Klampenborg. 

 

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Michelsen

Direktør, Teknik, Erhverv og Beskæftigelse, Thisted Kommune
cand.merc. (strategi og ledelse, Handelshøjskolen i Aarhus)

Steffen Jensen

Borgmester (S), Halsnæs Kommune
lærer (Blaagaard Seminarium)

0:000:00