Af Dennis Kristensen
Formand for fagforbundet FOA

Et af de nye redskaber, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil sætte i søen, har fået betegnelsen nyttejob. Der er tale om kortvarige job, som kontanthjælpsmodtagere skal kunne sendes i efter at have modtaget kontanthjælp i seks måneder.

Og hensigten er at skabe job, som både er nyttige for den enkelte og for samfundet. Men kan nytte-virkningen holde til et nærmere gennemsyn?

Skæv fordeling
Der er ingen tvivl om, at det er nyttigt at have noget at stå op til, og der er heller ingen tvivl om, at det er nyttigt at bruge kontanthjælp til at få udført opgaver, som ellers ikke ville blive løst.

Et grundlæggende problem i indsatsen over for mennesker, der er røget ud af arbejdsmarkedet, eller som aldrig fik en chance for at komme indenfor, har hidtil været, at det private erhvervsliv ikke har taget sin rimelige del af opgaven, og at den offentlige sektor har måttet løfte størsteparten.

Kommer nyttejobbene til at handle om andet og mere end at beskære træer og skovle sne, så er der risiko for, at det igen er den offentlige sektor, der skal løfte opgaven. Og dermed er der risiko for, at endnu flere ekstraordinært beskæftigede fortrænger endnu flere fastansatte inden for de offentlige velfærds- og serviceområder. Det med fortrængning kender vi alt for godt i forvejen.

Det må være et ufravigeligt krav fra de offentlige arbejdspladser, at ministeren skaber et sikkerhedsnet under de fastansatte mod fortrængning kombineret med uddannelse til de fastansatte og en klar mulighed for medarbejderne for at sige stop, når andelen af ansatte, der ikke er ansat på sædvanlige vilkår, overskrider en fastsat grænse

Dennis Kristensen
Formand for FOA

Fordelingen af ekstraordinært ansatte inden for den offentlige sektor er meget skæv. Det er især indenfor FOA's og 3F's områder, at der oprettes offentlige løntilskudsjob og flexjob.
Næsten hvert niende FOA-medlem er således ekstraordinært ansat.

Blandt husassistenterne gælder det næsten hver anden, blandt de tekniske servicemedarbejdere er mere end hver tredje ekstraordinært ansat. Blandt det ufaglærte social- og sundhedspersonale er det mere end hver fjerde, og blandt pædagogmedhjælpere er det op mod hver femte.

Et sikkerhedsnet til fastansatte
Offentligt ansatte vil gerne medvirke til at tage et socialt ansvar. Men grænsen går ved skabelsen af job-ghettoer for ekstraordinært ansatte.

Skal beskæftigelsesministerens forslag føres ud i livet, så er der brug for langt klarere regler for forholdet mellem fastansatte og ekstraordinært ansatte.

Det må være et ufravigeligt krav fra de offentlige arbejdspladser, at ministeren skaber et sikkerhedsnet under de fastansatte mod fortrængning kombineret med uddannelse til de fastansatte og en klar mulighed for medarbejderne for at sige stop, når andelen af ansatte, der ikke er ansat på sædvanlige vilkår, overskrider en fastsat grænse.