Skaarup: Sund fornuft har ikke været nok

Af Peter Skaarup
MF og næstformand for Dansk Folkeparti

Det har været et folketingsår ud over det sædvanlige. Det var, desværre, en ny statsminister, der den 4. oktober 2012 kunne åbne Folketinget.

Og det var ikke meget, den nye statsminister havde at sige om kommunerne.

Helles kommunalpolitiske tiltag er en selvfølge
Helle Thorning-Schmidt slog i åbningstalen fast, at Danmark ikke har råd til, at det offentlige overskrider sine budgetter. Derfor ville regeringen indføre udgiftslofter for blandt andet kommunerne. Desuden ønskede statsministeren, at man i kommunerne skulle blive ved med at bruge ny teknologi, få nye idéer og finde nye og mere effektive løsninger, så der kunne frigøres ressourcer til mere og bedre velfærd til borgerne.

Dansk Folkeparti er dog noget bekymret i forhold til den nye aftale mellem det røde flertal i KL og regeringen. I aftalen er der blandt andet kun afsat ganske få midler til borgernære sundhedstilbud, og det er især de ældre borgere, der har brug for disse tilbud. Rent ud sagt, så ser det ud til, at kernevelfærden er blevet nedprioriteret i kommunerne, selv om regeringen jo før valget lovede det stik modsatte.

Peter Skaarup
Næstformand i Dansk Folkeparti

Som det ofte er tilfældet, når statsministeren går i gang med en af sine velplanlagte taler, er det svært at være uenig med det sagte. For naturligvis er vi i Dansk Folkeparti da ganske godt tilfredse med, at regeringens leder udtrykker ambitioner om, at kommunerne og regionerne skal overholde de økonomiske rammer i denne tid, hvor stort set hele verden er ramt af en økonomisk krise, der især trækker dybe spor i Europa hos de lande, som vi handler meget med. Og selvsagt er der vel ingen, der er uenige med statsministeren om det hensigtsmæssige i, at kommunerne arbejder på at gøre tingene smartere, så der frigøres ressourcer til velfærd til for eksempel fru Hansen, der har brug for hjemmehjælp.

Det er kun sund fornuft, at vi for eksempel benytter os af ny teknologi, som kan lette arbejdet, som så igen betyder, at der bliver mere tid til andre ting i forhold til den nære velfærd. Vi skal dog altid huske på, at indførelsen af ny teknologi skal ske med størst mulig hensyntagen til det enkelte menneske.

Dansk Folkeparti kan også kun nikke anerkendende til, at regeringen har tilsluttet sig de overordnede vækstambitioner for den offentlige sektor, som DF og den tidligere regering blev enige om i forbindelse med den såkaldte genopretningspakke tilbage i 2010.

Men så stopper enigheden også
For det er nu engang mildest talt besynderligt, at regeringen i sin 2020-plan pludselig lægger op til en offentlig vækst på 0,8 procent, når man før valgkampen havde spillet ud med en vækst på 1,4 procent. Før valget forlød det jo, at en stigning på 0,8 procent var intet mindre end en "social massakre". Det er dog en god ting, at regeringen ikke bruger en masse penge, som de ikke har.

Dansk Folkeparti er dog noget bekymret i forhold til den nye aftale mellem det røde flertal i KL og regeringen. I aftalen er der blandt andet kun afsat ganske få midler til borgernære sundhedstilbud, og det er især de ældre borgere, der har brug for disse tilbud. Rent ud sagt, så ser det ud til, at kernevelfærden er blevet nedprioriteret i kommunerne, selv om regeringen jo før valget lovede det stik modsatte.

Tilbage i 2010 lovede Socialistisk Folkepartis leder, Villy Søvndal, via en pressemeddelelse intet mindre end en tilførsel af 429 millioner kroner til Aarhus Kommune til ekstra velfærd, hvis S og SF kom i regering efter et valg. Det kom S og SF som bekendt, men pengene er endnu ikke dukket op. Så alt i alt er der nok mere end en enkelt kommunalpolitiker derude i det danske land, der er blevet slemt skuffet over den nye regering.

Jeg beklager, at også dette indlæg mestendels er kommet til at handle om regeringens løftebrud. Det kan vel for nogen føles, som om man bruger spalteplads på at skrive, at Usain Bolt (verdensrekordindehaveren i 100-meter løb) er hurtig. Men nu er det jo netop hurtigheden, der definerer Bolt i medierne (hvis han ikke var blandt verdens bedste løbere, ville der nok ikke blive skrevet ret meget om ham), og jeg må altså konstatere, at det er løftebruddene, der definerer den nye regering. Også når det gælder deres indsats i forhold til kommunerne.

Indskrænkning af (fri)kommunernes frihed
Men jeg vil slutte af med at beklage, at regeringen har valgt at indskrænke frikommuneforsøget i forhold til det, der oprindelig var ideen, da frikommuneforsøget blev vedtaget med finanslovsforliget for 2011 mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Frikommuneforsøget skulle give kommunerne friere rammer, så de kunne vise, at de selv kunne få pengene til at strække længere. Der er en lang række ønsker, som kommunerne har haft om at få frihed, som regeringen har afvist. Det er klart, at vi i Dansk Folkeparti ikke er tilfredse med, at regeringen har indskrænket frikommunernes mulighed i forhold til det, der oprindelig var vores hensigt med forsøget. Dog ønsker jeg altid det bedste for Danmark og danskerne, og derfor håber jeg, at der alligevel kommer nogle interessante og brugbare ting ud af dette forsøg.