Dannelse i digitaliseringens tidsalder

Af Mikkel Bogh 
Direktør for Statens Museum for Kunst (SMK)

Vi kan, med vores digitaliserede samlinger, understøtte folks dannelse til at blive reflekterende og skabende mennesker. Men forudsætningen er, at kulturarven er hvermandseje.

Mikkel Bogh
Direktør for Statens Museum for Kunst

Kulturarvsinstitutioner verden over digitaliserer i disse år deres samlinger på livet løs.

Enorme ressourcer sættes til i denne kostbare, men nødvendige proces. Det handler om at blive tilgængelige på nettet og om at fortælle alverden om de kulturskatte, der hænger i museernes sale og – for en stor dels vedkommende – opbevares på magasin.

Digitaliseringen er en forudsætning for, at kulturarven kan få større udbredelse og ny betydning i samfundet i dag. Men det er ikke nok i sig selv at tilgængeliggøre. Den egentlige målsætning er en anden: Genanvendelighed. Lad mig forklare.

Kunst er offentlig ejendom
Store dele af kulturarven er for længst fri af ophavsret. Originalværkerne befinder sig i det offentlige domæne og er fælleseje. I disse år breder der sig en konsensus om, at når vi digitaliserer værker i det offentlige domæne, skal vi ikke lægge ny ophavsret på de digitale kopier. Reproduktionerne bør – som originalerne – være offentlig ejendom. SMK arbejder derfor på at lægge vores digitaliserede samlinger af kunst i det offentlige domæne ud til fri download i den højeste kvalitet, vi råder over.  

Det gør vi, for at vores samlinger også kan blive en værktøjskasse, der kan understøtte helt nye brugsformer. For at man kan sample, remixe og bygge videre på kulturarven. Skoleelever får mulighed for at ’røre ved’ de gamle mesterværker, klippe og udskære, vælge aktivt til og fra, sammensætte på ny, blive fortrolige med og tilegne sig kunsten på nye måder. Udviklere kan koble data fra forskellige kilder og skabe hidtil usete mønstre, forbindelser og erkendelser på tværs af samlinger og vidensområder. Nye fortællinger kan opstå om vores historie, identitet og det liv, vi ønsker os. Vores samlinger får værdi igen og igen – mellem hænderne på folk i hverdagen.  

Vi gentænker dannelsesidealet 
Genanvendelig, digitaliseret kulturarv er et råmateriale i et moderne demokrati, hvor der er behov for alles øjne, kreativitet og viden. Med en aktiv tilegnet kulturarv kan vi få skærpet og nuanceret fortællingerne om, hvem vi er, og hvad vi kan. Vi på SMK betragter dette som et bidrag til at opfylde dén vision, internettet oprindeligt voksede ud af – et read/write web, hvor enhver har mulighed for at raffinere og uddybe det til enhver tid eksisterende grundmateriale. Verdens største og mest anvendte encyklopædi, Wikipedia, er et levende eksempel på, at det virker og har værdi.

Vi er i gang med at gentænke det dannelsesideal, vores kulturarvsinstitutioner hviler på. Dette ideal er fortsat aktuelt, men nu i en udvidet forstand. Vi kan, med vores digitaliserede samlinger, understøtte folks dannelse til at blive reflekterende og skabende mennesker. Men forudsætningen er, at kulturarven er hvermandseje, og at vi hver især kan bruge den til lige præcis dét, vi drømmer om og har behov for.

Som museum har vi ikke patent på, hvordan kulturarven kan fortolkes og anvendes. Vores rolle er i stadig højere grad at facilitere offentlighedens brug af kulturarven til læring, kreativitet og innovation. Museet som dannelsesinstitution bygger i dag på vekselvirkning. Vi er alle en del af nettet. Vi danner hinanden.