Dansk Live: Flere penge til livemusik er en god investering

Af Jakob Brixvold og Poul Martin Bonde
Henholdsvis sekretariatschef og bestyrelsesformand i Dansk Live

I 2000 toppede indspillet musik med sit største kommercielle resultat i Danmark. Samme år vedtog Folketinget kapitel 2b til Musikloven - det, musikmiljøerne i daglig tale kalder "Spillestedsloven". 

Forud var forløbet et grundigt lovforberedende arbejde med analytiske undersøgelser, flerårige forsøg, en national høringsrunde og det daværende Statens Musikråds "Forslag til Spillestedslovgivning", der blev overgivet til Kulturministeriet i 1998, som et helhedsforslag for liveområdet med et statsligt engagement på 68,5 millioner kroner årligt. I 2000 vedtog Folketinget det nye kapitel til Musikloven, og med 29,5 millioner kroner på Finansloven var "Spillestedsloven" født.

Livemusik er omdrejningspunktet
I dag er statstilskuddet vokset til 50 millioner kroner - og livemusikken har overhalet den indspillede musik i kommerciel bæredygtighed. Rambøll-rapporten, "Dansk Musikstatistik", konkluderede således, at musikkens samlede omsætning i 2013 udgjorde 7 milliarder kroner, fordelt på primært 4,2 milliarder kroner i livemusikmarkedet, og 2,5 milliarder kroner gennem indspillet musik.

Tallene bekræfter, at livemusik på kun et årti er blevet det markedsledende omdrejningspunkt i musiksektoren, og stedet, hvor musikernes og den øvrige branches primære arbejdsmarked findes. For hver krone, livemusikken modtager i tilskud fra staten, omsætter den således 80 kroner til nytte for 2.679 arbejdspladser (årsværk ifølge Rambøll) og vores samfunds økonomi i øvrigt.

Støtten til rytmisk musik
Er der så overhovedet brug for støtte til rytmisk musik? Ja, i den grad – for rytmisk musik er også en kunstart med smalle genrer og et altafgørende vækstlag, hvor nye talenter og strømninger skabes, som i udgangspunktet ikke er kommercielt investeringsattraktive – men som er netop det kit, der opretholder denne kunstgenres helt specielle balancepunkt mellem kunsten og kommercialiseringen.

Den nuværende tilskudsmodel kendetegnes ved ikke at udfordre og matche den rytmiske musiks udprægede markedsorientering. 

Jakob Brixvold og Poul Martin Bonde
Sekretariatschef og bestyrelsesformand i Dansk Live

Ofte har det desuden vist sig, at vækstlaget og nybruddet er vokset i størrelse, så det sidenhen kan aflæses på bruttonationalprodukt og eksportindtægter. Det statslige engagement understøtter faktisk omkring 3 millioner publikummers møde med 10.000 koncerter over hele landet – foruden et stort udviklingsarbejde med smalle genrer, publikumsudvikling, folkeskolens møde med musikken, lokal sammenhængskraft - og mange flere af de såkaldte bløde værdier.

Men tilskud til rytmisk musik er undfanget inden de markante demografiske forandringer som urbanisering og kommunalreform. Amterne var oprindeligt centrale for tilskudsmodellen, som garanter for en regional validering, og som katalysatorer mellem det generelle, statslige politikniveau og det nære, lokale. Samtidig er der med digitaliseringen og pladebranchens retræte sket så store forandringer, at de kommercielle interesser for livemusikken er vokset, og der er skabt en bevægelse fra tidligere at være en del af musiklivet til i dag at identificere sig som en del af musikbranchen.

Behov for revitalisering 
Der er derfor behov for at revitalisere, hvordan Danmarks mindst støttede kunstområde - den rytmiske musik - støttes, ved f.eks at gøre det offentlige engagement mere dynamisk og strategisk med mulighed for kunstneriske nålestiksinvesteringer i en livebranche, der altså giver betragteligt Return On Investment.

Den nuværende tilskudsmodel kendetegnes ved ikke at udfordre og matche den rytmiske musiks udprægede markedsorientering af i dag. Dette må der rettes op på ved at sikre koncertformidlingen et ideelt, selvstændigt og udviklingsorienteret perspektiv, der kan komplimentere markedskræfterne. Kunststøtten bør fokuseres på kunstnerisk indhold og udvikling, men samtidig anerkende koncertområdets professionelle drift af rammer til unikke oplevelser.

Vi skal turde debattere, hvordan støtten aktiveres mere effektfuldt, og hvor den gør bedst nytte – til unikke oplevelser, smalle genrer, upcoming, kunstnerisk kvalitet, og til når en koncert mod forventning ikke hænger økonomisk sammen – mens støtten måske ikke er helt så påkrævet, når en koncert er økonomisk balancerende. Det offentlige engagement i rytmisk musik skal kunne agere både reaktivt og proaktivt.

Flere midler
Et øget ambitionsniveau med udgangspunkt i kvalitet for artister og publikum samt i rammer og faglighed skal sikres ved at tilføre området flere midler. En revitaliseret støtte på samme lave bevillingsniveau som i dag ville betyde færre - men dog bedre - koncerter, hvorfor det nøje bør overvejes, hvordan midler prioriteres.

Foruden at fokusere klarere på støtteværdi og støttebehov, så skal blikket også rettes mod kulturministerens næste Musikhandlingsplan, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks egne/frie midler samt Folketingets mulighed for at flytte midler fra én finanslovskonto til en anden - og dermed tilvejebringe ekstra investeringspotentiale i livemusikken. Det vil som sagt være en god investering!