Vi lever i en tid med stigende cybertrusler og et massivt pres på vores vestlige frihedsværdier fra antidemokratiske regimer og strømninger. Blot i de seneste år har vi oplevet en pandemi - samt en krig på europæisk grund med Ruslands invasion af Ukraine og massiv spredning af desinformation til følge.

Samtidig forandrer den hurtigt accelererende digitale udvikling vores hverdag på flere måder. En håndfuld techgiganter sidder på magten med massiv dataindsamling og viden om os alle, mens deres forretningsmetoder skævvrider konkurrenceforhold for mindre aktører og påvirker vores opfattelse af og samtaler med hinanden. 

Det frie ord er under hårdt pres
Alt sammen viser krystalklart, at presset på det frie ord og faktabaseret journalistik og information er større, end det har været i årtier - måske endda nogensinde. Vi ser, hvordan politiske valg bliver manipuleret, og hvordan konspirationsteorier stormer frem mod vacciner.

Senest så vi med skyderiet i Fields, hvordan fake news florerede på sociale medier, hvor alle kan fremføre teorier uden faktatjek. 

Deep fake, propaganda og desinformation er nogle af Putins mange krigsmetoder for at fastholde sin befolkning i en forvredet fortælling om invasionen af Ukraine. På samme bliver kritiske uafhængige journalister straffet med fængsel. 

Men der er også lyspunkter: Undersøgelsen ”Danskernes Nyhedsvaner 2021” viste, at tilliden til medierne er stigende, og at danskerne søgte til etablerede medier for information under coronakrisen. Det understreger, at danskerne anser traditionelle medier for troværdige formidlere af nuanceret information i forhold til nyheder, de møder på sociale medier. Tillid og troværdighed til medierne er helt afgørende at værne om.

Unges nyhedsvaner former fremtiden
Når det gælder nyhedsvaner, er de unge en gruppe, vi skal være særligt opmærksomme på, for de er fremtidens borgere. Som medier og samfund skal vi gøre mere for at nå bedre ud og klæde unge på til at kunne navigere i en digital verden med sociale medier på godt og ondt.

Danske Mediers undersøgelse - med Ritzau og Kantar Gallup - kortlagde tidligere på året, at danske unge mellem 13 og 16 år primært får nyheder fra TikTok, mens de 16 til 19-årige får dem fra Facebook. Samtidig viste tallene, at cirka halvdelen af de unge ikke forholder sig kildekritisk til de nyheder, de møder. 

Tillid og troværdighed til medierne er helt afgørende at værne om

Mads Brandstrup
Administrerende direktør i Danske Medier.

Her har vi et arbejde forude med at tilpasse journalistiske formater bedre til de unge for at få dem ind på traditionelle mediers platforme. Det er afgørende, at fremtidens borgere kan skelne skarpt mellem falsk og misvisende information og valid nyhedsjournalistik, når de engagerer sig i verden og mennesker omkring dem.

Især når de primært bruger sociale medier, som er epicentre for digitaliseringens muligheder og udfordringer. Her må også uddannelsesinstitutioner og politikere på banen, gerne i samarbejde med mediebranchen.

Ro om rammevilkår
De sociale medier er techgiganter, hvis magt skal reguleres og holdes i kort snor af nationalstaters lovgivning, men især af overnationale institutioner som EU. Her er EU’s lovpakker Digital Markets Act og Digital Services Act historiske milepæle i forhold til at sætte en stopper for giganternes dominerende position på det digitale marked. Vi bør i Danmark forpligte os til at bruge de redskaber fuldt ud og skabe mere fair og lige konkurrence.

Medierne - lokale såvel som landsdækkende - står klar til at løfte deres del af disse store udfordringer. Vi kan styrke vores demokrati i kampen for valid og uafhængig journalistik til borgerne. Journalistik, der gør dem klogere på verden.

For at gøre det bedst muligt, er det essentielt, at medierne ikke bliver en politisk kastebold, og at der sikres ro om mediernes rammevilkår i fremtiden. Vi har brug for et uafhængigt og mangfoldigt medieudbud, der kan afdække en stadig mere usikker og kompleks verden.