EL: Kultur er for alle

Af Jørgen Arbo-Bæhr
Enhedslisten

At kulturen er for alle, er noget, som langt de fleste giver mig ret i. Det kan være en abstrakt konstatering. Men når man går ind i ordene, og sammenligner det med den aktuelle kulturpolitik, så begynder man at ryste på hånden.

Lad mig give nogle eksempler.

Lige inden sommerferien lavede vi sammen med alle de andre partier et medieforlig. Der var mange gode ting i det. Men på grund af et andet forlig, som regeringen lavede sammen med den blå blok omkring vækstpolitik, måtte der skæres i kulturen. Af en underlig grund fandt regeringen ud af, at også Kulturministeriet skulle ofre nogle penge til det, de kalder vækst.

De fandt ud af, at kulturen "bør" give 80 millioner kroner til vækstpolitikken ved at afskaffe erhvervslicensen. Men Finansministeriet har på skrift erkendt, at afskaffelsen ikke betød flere arbejdspladser for dem, der ikke længere skulle betale erhvervslicens. På den anden side betød det, at DR skulle skære ned på deres produktion.

Oven i hatten var der mange ønsker fra de borgerlige partier om, at DR skulle lave noget nyt – og godt. Det er ønsker, som koster penge, samtidigt med at de, før vi overhovedet havde forhandlet det nye medieforlig, har skåret ned med 80 millioner kroner til DR.

De store private virksomheder tager en stadig større del af kagen - både når det handler om indholdet og reklamerne. Vi ved, at Google, YouTube og Netflix tjener milliarder af kroner på vores kultur, som de formidler.

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Kulturordfører

Efter forliget har DR skåret ned og fyret 160 ansatte. Og de borgerlige går op i det røde felt – ikke mindst fordi DR vil nedlægge det populære UnderholdningsOrkester. Jeg undrer mig også over det. Men de borgerlige, som ellers har givet udtryk for, at de støtter armslængdeprincippet, nu vil de styre DR.

Det lyder, som om de borgerlige vil styre den største public service kanal, og det lyder som om, de opfører sig som rendyrkede stalinister.

DF's snævre filmsyn
Nu skal vi starte forhandlingerne om et nyt filmforlig. Der er nogle af de andre partier, som kommer med nogle underlige udtalelser.

F.eks. har Dansk Folkeparti sagt, at den ene halvdel af ordningerne for statsstøtte skal smides ud – nemlig den såkaldte konsulentordning, som tager sigte på kunstneriske stærke eller fornyende film. I stedet siger de, at vi kun skal støtte markedsordningen, som tager sigte på  film med et bredt publikumsmæssigt potentiale.

Med andre ord vil de sørge for, at vi kun kan støtte film, som bliver skabt af de kendte instruktører med de populære skuespillere. Mens de mener, at de nye filmskabere ikke skal have noget statsstøtte.

Efter min mening bliver det et snævert filmsyn, som igen minder mig om film under Stalin-tiden.

Google gnider sig i hænderne
Sagen er jo, at den danske kulturpolitik ikke tager højde for de nye udviklinger. Ikke mindst den digitale tidsalder, hvor de store private virksomheder tager en stadig større del af kagen, både når det handler om indholdet og reklamerne. Vi ved, at Google, YouTube og Netflix tjener milliarder af kroner på vores kultur, som de formidler.

Det bør vi gøre noget ved. Vi skal stramme op på ophavsretten for kunstnerne.

Problemet er, at EU med den nye kommissionsformand i spidsen vil gøre noget ved ophavsretten. Desværre til den dårlige side, så kunstnernes ophavsret stort set forsvinder. Google vil gnide sig i hænderne, mens kunstnertalenter vil forsvinde. Det betyder, at kunsten ikke bliver for alle, men kun for dem, der kan tjene penge på det.