Her er de nye klimatal, der genantænder debat om CO2-afgift på landbruget

Skovene optager langt mere CO2 end tidligere antaget, viser ny prognose. Det rykker på papiret Danmark tættere på klimamålet for 2030, men tallene er usikre, siger professor bag prognosen.

Denne nye fremskrivning bringer Danmark tættere på klimamålet for 2030.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Magnus Garde-Strandberg

Journalist

De danske skove bidrager langt mere positivt til klimaregnskabet, end forskerne hidtil har regnet med.

Det viser en ny fremskrivning fra Københavns Universitet.

En ny opgørelsesmetode betyder, at skovene nu står til at optage 1,7 millioner ton CO2 mere i 2030 sammenlignet med den gamle fremskrivning.

Dermed bringer tallene i sig selv Danmark 1,7 millioner ton tættere på klimamålet for 2030.

”Det ser ud som om, det bliver nemmere at nå målet, fordi det er vores bedste estimat. Men selvom det ser nemmere ud, så bør det ikke betyde, at man aflyser klimatiltag,” siger seniorforsker ved Københavns Universitet Thomas Nord-Larsen, der har været med til at lave prognosen.

I februar kom Svarer-udvalget med sit bud på en fremtidig CO2-afgift for landbruget. Dengang tog man udgangspunkt i, at landbrugssektoren skal stå for en reduktion på 2,5 millioner tons CO2 i 2030. Med de nye tal for skovenes ekstraoptag, kan landbruget altså være rykket et godt stykke tættere målet.

Det er først på tirsdag, regeringen fremlægger den samlede klimafremskrivning, hvor alle dele af klimaregnskabet er med. Her kan andre faktorer trække i den ene eller anden retning.

Læs også

Nye klimatal giver igen landbruget medvind i afgørende forhandlinger. Men det er ikke en sejr, regeringen tør fejre

Analyse

Tallene for skovenes optag skaber dog allerede stor politisk opmærksomhed, fordi de lander lige oven i debatten og de grønne trepartsforhandlinger om, hvordan landbruget skal bidrage til klimamålet.

Skov hører i klimaregnskabet i samme kategori som landbrug, og de nye tal kan derfor få betydning for landbrugets reduktionsbehov frem mod 2030.

Glem ikke usikkerheden

Thomas Nord-Larsen forklarer, at den ændrede opgørelse bunder i, at træerne vokser hurtigere og får lov til at blive stående i længere tid, end forskerne først troede. Det betyder, de suger mere CO2 over en længere periode. Og det er positivt for klimaregnskabet.

Dokumentation

Læs mere

Find hele udgivelsen fra Københavns Universitet om skovenes forventede CO2-optag her:

Forest Carbon Pool Projections 2024

Fremskrivningen er baseret på stikprøver af de danske skove. Der kan derfor være statistiske usikkerheder i tallene samt fysiske usikkerheder, såsom storme der vælter træerne, eller hvis der kommer stigningerne i efterspørgslen på træ - ligesom man så, da krigen i Ukraine brød ud, forklarer Thomas Nord-Larsen.

”Med de tal vi fremlægger, og de usikkerheder vi skriver, så skal man være forsigtig med at basere sin samlede klimapolitik, på noget som kan vise sige at været et helt andet tal,” siger han og tilføjer:

”I stedet bør man se resultatet som et værktøj, som åbner for, hvad skovene kan i den grønne omstilling.”

Klimaminister reagerer

Klimaminister Lars Aagaard (M) erkender at de nye tal ”giver et markant ryk” i klimaregnskabet, men understreger, at skovene blot er et enkelt element i det samlede billede.

”En ændret opgørelse af skovenes udledning ændrer ikke på, at vi skal have sat gang i en omstilling af landbruget. Med de nye tal vil landbruget fortsat stå for op mod halvdelen af Danmarks udledninger i 2030. Opgaven slutter ikke i 2030,” lyder det i et skriftligt svar til Altinget.

Politik har aldrig været vigtigere