Kritik: Ny folkeoplysningslov er elastik i metermål
FOLKEOPLYSNING: Regeringen vil ændre folkeoplysningsloven, så foreninger, der modarbejder demokratiet, ikke længere kan modtage kommunal støtte. Men lovforslaget er uklart, og det giver en usikker retstilstand, mener Enhedslisten, der har stillet 37 spørgsmål til kulturminister Bertel Haarder (V) om sagen.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørLoven er uklar, og hvis ikke det bliver afgrænset, inden loven bliver vedtaget, så vedtager Folketinget jo vilkårlighed.
Søren Søndergaard (EL)
Kulturordfører
Må man argumentere for indførelsen af dødsstraf, revselsesret og lovlig voldtægt inden for ægteskabet og stadig få støtte som folkeoplysende forening?
Sådan lyder nogle af de 37 spørgsmål, som Enhedslisten har stillet til et lovforslag, der skal stramme betingelserne for kommunal støtte til folkeoplysende foreninger. Forslaget har til formål at sikre, at foreninger, der modarbejder demokratiet eller grundlæggende frihedsrettigheder, ikke kan modtage støtte efter folkeoplysningsloven.
Det er et lovforslag, der har bred opbakning i Folketinget, da Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF og Konservative vil stemme for.
Kultur
