"Når noget kommer på mode, bliver det hurtigere populært, men falder også hurtigere væk igen fra vores opmærksomhed," fortæller en forsker i 'Kig op'.

Det indsnævrede opmærksomhedsspænd fører til hyppige fokusskift, "og når man skifter fokus og opmærksomhed så hyppigt, laver man langt flere fejl," tilføjer Sorgenfri.

Det betyder altså, at udover at stadig flere af os får stress af den digitale hastighed, så fører farten og de evige fokusskift også til flere fejl, misforståelser og i sidste ende mangel på proportioner i den offentlige samtale og politiske debat.

"Hastigheden i kommunikationen betyder samtidig, at mange skriver i deres følelsers vold i stedet for lige at trække vejret", lyder det hos Sorgenfri. "Andres motiver bag de skrevne ord kan man heller ikke afkode, og én misforståelse avler flere."

Social valuta

Men det hele begyndte med like-knappen. Den blev i 2009 social valuta "som Facebook styrede sin algoritme og forretning ud fra," skriver Sorgenfri.

"At give et like var en mindre krævende og uforpligtende måde at sympatisere med et budskab, billede eller menneske på."

Det viste sig hurtigt, at like-knappen fik folk til at bruge mere tid på Facebook. Det forklares med, at "delinger, likes og retweets er et digitalt kodet belønningssystem, og uforudsigeligheden og variationen i den sociale anerkendelse fra andre giver brugeren et større skud dopamin, forstærker adfærden og skaber afhængighed."

Det digitale forsamlingshus er blevet et demokratisk galehus

Niels Frid-Nielsen

Når den politiske debat føres på Facebook og andre sociale medier, bliver den med andre ord hurtigt et selvforstærkende belønningssystem, der skaber afhængighed, flokmentalitet og holdninger, der baseres på alt muligt andet end saglige holdninger.

Vi vil kort sagt hellere se statsministeren spise makrelmad end argumentere for sin politik.

Sorgenfri fremhæver undersøgelser, der viser, "at budskaber fra politikere, der udtrykker forargelse og uenighed, opnår flere likes og delinger, ligesom negative nyheder spredes længere ud end de positive. Også fake news spredes både hurtigere og længere ud end faktatjekkede nyheder, formentlig fordi de falske udtrykker en højere grad af chok og frygt."

Han konkluderer at, "vrede, forargelse og hån driver engagementet frem på de sociale medier, og i særdeleshed når der er et skarpt optegnet fjendebillede."

Så meget for SoMe som et værktøj i demokratiets tjeneste.

Overvågning i velfærdssamfundet

'Kig op' beskriver, hvordan forretningsmodellen i de nye digitale medier bliver en slags overvågningskapitalisme, der lever af at sælge brugernes opmærksomhed.

Men også hvordan denne overvågningskapitalisme kan blive "adopteret af Velfærdsdanmark," hvis man her falder for fristelsen til at samkøre risikoindikatorer for børns mistrivsel i forskellige forvaltningers registre med oplysninger om kontakt til jobcentre, nationalitet, boligforhold, flyttemønstre og misbrugshistorik.

Ved at pulje sådanne oplysninger sammen og trylle lidt med kunstig intelligens, kan man fristes til at tro, at man kan fastslå børns statistiske risiko for at være udsatte.

I Gladsaxe var man lige ved at falde for fristelsen, men droppede heldigvis ideen i 11. time.

Gladsaxes socialdemokratiske borgmester, Trine Græse, reflekterer i bogen over den digitale virkelighed, "hvor intet smuds er for småt til at grave frem om politikerne."

Hendes største bekymring for demokratiet er, "at borgerne oplever pressens hetz mod politikere og observerer, hvordan politikere og politisk engagerede mennesker bliver svinet til på sociale medier," lyder det.

Fra USA berettes som "voksende polarisering som følge af ekkokamre, fake news, hadtale og troldehære."

"Noget gik galt i mødet mellem mennesker og de computerdrevne teknologier," funderer Jakob Sorgenfri Kjær, "vi er endt med at få fake news, ekkokamre, clickbait, tabte læseevner, hadtale, digital afhængighed og polarisering."

Han stiller derfor diagnosen "demokratisk depression". Vi har fået et samfund, hvor "negativitet, mistillid, fake news og hadtale præger dagordenen."

Det digitale forsamlingshus er blevet et demokratisk galehus.

God at blive klog på

'Kig op' giver et godt overblik over, hvad den nye digitale virkelighed gør ved os og vores samfund. Sorgenfri viser, at de nye teknologier både udfordrer os personligt og som samfund, der baserer sig på demokratisk samtale.

På mig virker det lidt tuttenuttet, når forfatteren forsøger at illustrere bogens problemstillinger med personlige anekdoter om ekskone og to døtre.

Den side af sagen kunne jeg godt have undværet, når nu manden ved så meget om, hvad de nye digitale teknologier gør ved os mennesker.

'Kig op' er en letlæst bog, der introducerer, forklarer og belyser nye tendenser i vores samfund på en overbevisende måde. Det er en god bog at blive klog på, hvis man vil gøre sit for at genetablere den demokratiske samtale.