Anders Eldrup overvejer at medregne delebiler i de næste anbefalinger
DELEØKONOMI: Anders Eldrup kalder delebiler for ”et oplagt virkemiddel”, efter kritik af manglende fokus i kommissionens første sæt anbefalinger.
Peter Pagh-Schlegel
JournalistSelvfølgelig skal der flere virkemidler til. Men det her er et virkemiddel, der faktisk har en effekt på at mindske antallet af biler
Matias Møl Dalsgaard
Direktør, GoMore
Da Elbilkommissionen i sidste uge præsenterede sine anbefalinger til ændringer i afgiftssystemet for at få flere elbiler på vejene, var der rigeligt med faktorer og hensyn, der blev taget højde for.
Delebilsindustrien var dog ikke en af dem.
Danmarks største portal for privat biludlejning og samkørsel, GoMore, kaldte derfor kommissionens fremlagte modeller for ”uambitiøse og gammeldags i deres tænkning”, da de mener, at delebilspotentialet kan være et nyttigt værktøj til at mindske bilparken.