Dagen derpå: Ny aftale om jordforurening får lunken modtagelse
REAKTIONER: Regeringen og DF's saltvandsindssprøjtning på 600 millioner til kampen mod jordforurening vækker ikke jubel hos grønne organisationer og oppositionen. Her frygter man, at de lovede effektiviseringer ikke holder hjem.
Anders Redder
JournalistDe 500 millioner er ikke helt uden for skiven over ti år.
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
Landets mest forurenede grunde – de såkaldte generationsforureninger – skal fremover renses af staten, ikke regionerne.
Det vedtog regeringen og Dansk Folkeparti søndag aften i en aftale, der fjerner de grønne opgaver fra de lukningstruede regioner.
Med aftalen øges kampen mod jordforurening med 600 millioner kroner frem mod 2030. 500 millioner skal findes gennem effektiviseringer, mens 100 millioner afsættes her og nu fra regeringsreserven.