Forsker og Cowi: Danmarks grønne omstilling er i risiko for at blive oversvømmet af miljøvurderinger

Det kan synes banalt, at vi skal stille krav om indberetning af miljøvurderinger, når det er så åbenlyst, at det er til gavn for samfundet. 

Men det er et lille stykke ekstraarbejde, som nemt ryger nederst i bunken af prioriteter i en travl hverdag – selv for dem, der ved, hvor meget det gavner vores samfund.

Det er som med GDPR: Virksomhederne ved, at det er vigtigt at passe på brugernes private data. Men meget få gør noget ved det, med mindre de har pligt til det.

Mangel på specialister forstærker problemet

Antallet af miljøvurderinger er fordoblet de seneste ti år.

Kommunerne gennemfører i dag samlet omkring 20.000 screeninger og 1.500 miljøvurderinger hvert år, og det er et tal, der stiger i takt med at vores bevidsthed om klima og miljø også er steget.

Hvis vi vil den grønne omstilling, har vi et fælles ansvar for at opdatere vores nye databaser og screeningsværktøjer med den seneste viden.

Lone Kørnøv og Ulf Kjellerup
Hhv. professor, Aalborg Universitet, og senior juridisk rådgiver, Cowi

Et fundamentalt problem er, at der er alt for få, der har den nødvendige ekspertise til at udføre miljøvurderinger.

De eneste ledige hænder og hoveder kommer lige fra skolebænken - og det kræver ressourcer at lære dem op.

En EU-tænketank har vurderet, at antallet af beskæftigede i branchen i EU skal mere end fordobles de næste seks år. Det bliver nærmest umuligt at realisere.

Derfor er vi nødt til at effektivisere arbejdet for de få, der løser den kritisk vigtige opgave – og det gør digitaliseringen af miljøvurderinger til et område, hvor vi kan få den meget store gevinst per investeret krone.

Spar millioner årligt

Vi ved fra en undersøgelse af Cowi, Rambøll og Aalborg Universitet, at der er store samfundsmæssige gevinster i at digitalisere og samle viden fra miljøvurderinger.

Den viser, at digitalisering af miljøvurderinger kan spare samfundet mellem 100 og 500 millioner kroner hvert år, og hvert bygge- og anlægsprojekt kan realiseres to til 13 måneder hurtigere.

De indsamlede og delte miljøvurderinger vil bringe os meget hurtigere videre, frem for at vi opdager benspænd så langt inde i planlægningen af et projekt, at det er tillokkende at opgive det.

Men for at værktøjerne bliver brugt i Danmark, skal vi have retningslinjer for, at så mange som muligt indleverer deres dokumenter fra forskellige beslutningsprocesser såsom miljørapporter, afgrænsningsrapporter og bilag til miljøvurderinger, så de kan komme andre til gavn. 

Ellers risikerer vi, at de nyttige redskaber sygner hen. Deres store værdi kan kun realiseres, hvis de er opdaterede med den seneste viden.

Krav gør arbejdet lettere

Selvom kommunerne i så fald får lidt ekstra arbejde i at uploade dokumenter, vil det på sigt lette arbejdet for dem markant.

Vi anbefaler en pligt til at aflevere miljødokumenter til de centrale databaser.

Lone Kørnøv og Ulf Kjellerup
Hhv. professor, Aalborg Universitet, og senior juridisk rådgiver, Cowi

Kommunerne står med den største arbejdsbyrde med at lave miljøvurderinger, og dem kan de gennemføre hurtigere og mere kvalificeret, når der er et centralt digitalt arkiv, man kan søge i.

Men kommunerne vil selvfølgelig kun bruge it-værktøjerne, hvis de kan stole på, at de er opdaterede med den nyeste viden.

Hvis vi vil den grønne omstilling, har vi et fælles ansvar for at opdatere vores nye databaser og screeningsværktøjer med den seneste viden - og det sker kun, hvis det understøttes med den rette lovgivning. Vi anbefaler en pligt til at aflevere miljødokumenter til de centrale databaser.