Forbud mod gødning sender lille regning til landmænd

5-7.500 kroner årligt.

Sådan lyder regningen i gennemsnit for de landmænd, der er berørt af miljøministerens nye forslag om at forbyde gødskning og sprøjtning af §3-naturen. Det fortalte miljøministeren under spørgetid i Folketingssalen onsdag. Her pegede hun også på, at Miljøministeriets beregninger viser, at forslaget har betydning for 35.000 hektar ud af de i alt 2,6 millioner hektar landbrugsjord.

Forslaget har desuden konsekvenser for 10.000 bedrifter, hvor der for 85 procent er tale om mindre end fem hektar, lød det:

"Altså et meget lille areal, og det svarer til, at hver bedrift i gennemsnit vil miste 5-7.500 kroner årligt," sagde miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Vi har set før, at Miljøministeriet har ramt helt ved siden af med sådan nogle beregninger. Det gjorde man med vandplanerne og Grøn Vækst.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, L&F

Ministeren anerkender således, at der er tale om et forslag, som har negative konsekvenser på landmændenes bundlinje, men at det altså er konsekvenser, der er til at overskue. Hun lægger desuden vægt på, at regeringen allerede har gjort meget for landbrugets vækstmuligheder, og at der med det her forslag er fortaget en afvejning mellem forbedret natur og erhvervets vilkår.

"Vi er i regeringen meget optaget af at finde en balance, der på den ene side sikrer erhvervet gode vækstmuligheder og på den anden side sikrer, at vi samtidig lever op til vores forpligtelse om at beskytte de truede arter meget bedre, end vi gør i dag," sagde Kirsten Brosbøl, der pegede på, at man med forårets vækstaftale for fødevarer eksempelvis halverede randzonerne.

V: Lidt kan tippe læsset
Venstre har i kølvandet på forslaget været op i det røde felt, hvor miljøordfører Henrik Høegh (V) har kaldt forslaget en vækstdræber. Under spørgetiden i salen onsdag var det partiets naturfondsordfører, Anni Matthiesen, der havde ministeren i krydsild. Og hun var ikke tilfreds med ministerens svar:

"Jeg ved godt, at det kan lyde som småpenge og som ganske få arealer, man nu tager ud fra den enkelte landmand. Men vi ved jo også godt, at det pludselig kan være de små ting, som gør, det bliver vanskeligt. At det er de sidste kroner fra bundlinjen, som gør det svært at drive landbrug mere," sagde Anni Matthiesen og fortsatte:

"Jeg hører mange, der er bekymrede for, hvis man bliver ved med at spise et stykke landbrugsjord hver eneste år."

Hun satte også spørgsmålstegn ved natureffekten af forslaget, fordi hun mener, at det vil føre til tilgroning på arealerne. Men også den indvending pandede Brosbøl ned:

"Der ligger ikke noget i det forslag, der forhindrer, at man kan afgræsse arealerne. Det er der ikke noget forbud imod," sagde miljøministeren.

L&F: Miljøministeriet har før ramt ved siden af
I landbruget er man ikke overbevist af ministerens svar. Lars Hvidtfeldt, der er viceformand for Landbrug & Fødevarer, anfægter ligefrem beregningerne:

"Vi kommer frem til, at det drejer sig om 54.000 hektar. Og så skal man også huske på, at gennemsnitstal altid er taknemmelige, som man kan bruge til at afdramatisere tingene. Jeg har eksempler på bedrifter, hvor man på grund af det her forslag må reducere produktionen med 17 og 23 dyreenheder," siger Lars Hvidtfeldt.

Du siger, at du har eksempler. Men anerkender du så, at det for størstedelen - de 85 procent, som ministeren henviser til - ikke vil have den helt store konsekvens?

"Fem hektar har stadig en stor værdi, hvis du eksempelvis skal købe erstatningsjord. Det koster minimum 150-300.000 kroner per hektar. Hvis du ganger det med fem, så bliver det altså et stort tal. Og vi har set før, at Miljøministeriet har ramt helt ved siden af med sådan nogle beregninger. Det gjorde man med vandplanerne og Grøn Vækst," siger Lars Hvidtfeldt.

Miljøministerens ærinde er at forbedre tilstanden for de truede danske arter. Og det er Lars Hvidtfeldt helt med på, men han mener, at man kunne have gjort det på en bedre måde:

"Hvis hun vil gøre noget godt for biodiversiteten, så bør hun i stedet sikre, at de uplejede §3-arealer bliver plejet. Jeg er ret sikker på, at man vil få en langt større naturgevinst på den måde," siger Lars Hvidtfeldt.