Minister skiftede regnemetode og sikrede overskud på omstridt vejprojekt, to dage før Folketinget skulle godkende det

I dagene op til mødet, hvor partier skulle godkende loven for en ny motorvej over Limfjorden, ændrede Transportministeriet regnemetode. Det blev afgørende for, at projektet stod til at blive en samfundsøkonomisk gevinst frem for en underskudsforretning.

Transportminister Thomas Danielsen (V) afviser, at han var personligt involveret i bestillingen af de nye beregninger.
Transportminister Thomas Danielsen (V) afviser, at han var personligt involveret i bestillingen af de nye beregninger.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

I de absolut sidste dage inden den afgørende lovbehandling af regeringens prestigeprojekt, den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm, blev sat i gang, besluttede Transportministeriet helt usædvanligt at få projektet regnet igennem igen.

Denne gang med en spritny regnemetode, der aldrig før er anvendt på hverken Egholmforbindelsen eller andre danske motorvejsprojekter.

På den måde fik Transportministeriet udleveret et dugfriskt notat om forbindelsen samme dag som forligskredsen skulle godkende anlægsloven for projektet. 

Det oplyser Transportministeriet til Altinget.

Det ser ud som om, at de har haft meget travlt med at få det her projekt til at se godt ud

Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører

Med den traditionelle beregningsmodel var projektet på grund af en række fordyrelser endt som en underskudsforretning for samfundet på næsten 200 millioner kroner.

Men med den ændrede beregningsmetode viste projektet i stedet et samfundsøkonomisk overskud på over 700 millioner kroner. 

"Projektet er blevet dyrere og dermed dårligere. Men det bliver camoufleret af metodeændringen,” siger professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau.

Transportminister Thomas Danielsen (V) afviser at have bestilt notatet, og at det er blevet brugt under møder med forligskredsen. 

"Det har jeg ikke haft kendskab til. Det har i hvert fald ikke været min hensigt, at det skulle anvendes som en del af beslutningsgrundlaget," siger han til Altinget. 

Du kan læse hele interviewet med ministeren her

Tidslinje: Sådan blev økonomien i Egholmforbindelsen pustet op
  • 22. juni 2023: Finansministeriet udgiver ny Vejledning i samfundsøkonomisk metode.
  • 19. februar 2024: Transportministeren godkender at skifte Transportministeriets beregningsmetode, så arbejdsudbudsforvridning ikke længere inkluderes i samfundsøkonomiske beregninger.
  • 20. februar 2024: Transportministeriet bestiller hos Vejdirektoratet en beregning af den interne rente på Egholmforbindelsen uden arbejdsudbudsforvridning. Der er svarfrist dagen efter. 
  • 21. februar 2024: Forligskredsen mødes og beslutter at sende anlægsloven for Egholmforbindelsen i høring.
  • 23. februar 2024: Stinus Lindgreen (RV) beder transportministeren om opdaterede samfundsøkonomiske beregninger for Egholmforbindelsen.
  • 28. februar 2024: Anlægsloven for Egholmforbindelsen bliver fremsat for Folketinget.
  • 29. februar 2024: Transportministeriet meddeler Vejdirektoratet, at det fremadrettet har besluttet at tage arbejdsudbudsforvridning ud af beregninger.
  • 14. marts 2024: Transportministeren svarer på udvalgsspørgsmålet fra Stinus Lindgreen. Her er den interne rente opgjort til 3,5 procent uden arbejdsudbudsforvridning.
  • 14. maj 2024: Egholmforbindelsen bliver vedtaget af Folketinget.

Ændrede metode dagen før bestilling

De nye beregninger fra Vejdirektoratet blev bestilt af Transportministeriet 20. februar 2024 med svarfrist allerede dagen efter.

Her blev det på et afgørende møde i forligskredsen besluttet, at anlægsloven for Egholmforbindelsen var klar til at blive sendt i høring og til behandling i Folketinget.

Bare dagen inden bestillingen havde transportminister Thomas Danielsen (V) 19. februar 2024 besluttet at ændre den samfundsøkonomiske regnemetode i sit ministerium.

Det betød konkret, at det tab af arbejdsudbud, der sker, når staten skal finansiere anlægsprojekter ved at opkræve skatter og afgifter, ikke længere skulle tælles med.

Med ændringen blev Transportministeriets beregningsmetode bragt i overensstemmelse med Finansministeriets seneste opdatering af, hvordan ministerierne skal lave samfundsøkonomiske beregninger.

Den blev udgivet 22. juni 2023, men der gik altså over otte måneder, inden transportminister Thomas Danielsen (V) 19. februar besluttede at rette ind efter Finansministeriet.

Indtil da havde Vejdirektoratet efter opdrag fra Transportministeriet regnet effekten på arbejdsudbuddet med i alle projektberegninger.

Det var blandt andet tilfældet, da man i september 2023 regnede på udbygningen af Amagermotorvejen, og senest da man i januar 2024 regnede på at udbygge E20-motorvejen ved Odense.

Men da Transportministeriet bestilte genberegningen af Egholmforbindelsen 20. februar 2024, var det med klar instruks til Vejdirektoratet om ikke at medregne arbejdsudbudseffekten, der for Egholmforbindelsen giver et minus på næsten 900 millioner kroner.

Forløbet vækker undren hos klimaordfører i Alternativet, Torsten Gejl, der har fulgt lovbehandlingen af Egholmforbindelsen tæt.

"Det ser ud som om, at de har haft meget travlt med at få det her projekt til at se godt ud. Det måtte helst ikke ligne en underskudsforretning, og så har de over natten indført den nye vejledning fra Finansministeriet,” siger han.

Læs også

Notat viste underskud

I det notat, som Vejdirektoratet udarbejdede som svar på bestillingen fra Transportministeriet, valgte vejmyndigheden i strid med ønsket fra ministeriet at regne på samfundsøkonomien inklusive arbejdsudbudseffekt.

Den opdaterede beregning viste et samfundsøkonomisk underskud på næsten 200 millioner kroner.

Vejdirektoratet valgte dog også at imødekomme bestillingen fra Transportministeriet ved at skrive, at det ændrer underskuddet til et overskud på over 700 millioner kroner, hvis man vælger ikke at regne tabet af arbejdsbud med.

Det er udtryk for høj faglighed, at Vejdirektoratet valgte at lægge begge beregninger frem i notatet, mener professor Mogens Fosgerau.

Når man ændrer metoden, gør man det nemlig svært at sige noget om, hvordan virkelige ændringer og forudsætninger for projektet, såsom stigende materiale- og anlægspriser, påvirker rentabiliteten.

”Det er derfor, man ikke skifter metode ret tit," siger han og fortsætter:

”Det ligner, at Vejdirektoratet er opmærksomme på det, for de vælger jo faktisk i deres notat at regne på den gamle måde, men så samtidig at oplyse, hvordan resultatet ændrer sig med den nye metode. De redegør helt nøgternt og klart for, hvordan resultatet ændrer sig, når man ændrer metoden,” siger professoren.

Læs også

Holdt underskud tilbage

Få dage efter mødet 21. februar 2024, hvor forligskredsen nikkede til, at anlægsloven skulle sendes i høring, stillede den radikale transportordfører, Stinus Lindgreen, et skriftligt udvalgsspørgsmål til transportministeren, hvor han bad om opdaterede samfundsøkonomiske beregninger. 

Da transportministeren få uger senere 14. marts 2024 svarede på spørgsmålet, brugte han notatet fra Vejdirektoratet i sin besvarelse.

”Jeg har anmodet Vejdirektoratet om at foretage en beregning af, hvordan samfundsøkonomien ville skulle beregnes aktuelt,” skriver ministeren her.

I svaret til udvalget valgte han dog kun at fremlægge resultatet af de for projektet mest positive beregninger i notatet, samt at oplyse om at arbejdsudbudseffekten var udeladt.

Det gjorde det svært for Folketinget at forholde sig kritisk til projektet, at ministeren valgte kun at fremlægge resultatet af beregningerne med den nye metode, mener professor Mogens Fosgerau.

”Den ret væsentlige information, der var i Vejdirektoratets notat, er forsvundet her. Det gør det svært for udvalgsmedlemmerne at forstå, at den positive økonomi skyldes metodeændringen. Det fremgår ikke, og så kan de blive forledt til at tro, at projektet er blevet bedre. Men det er det jo ikke. Det er kun metoden, der er lavet om," siger han.

Altinget har blandt andet spurgt transportminister Thomas Danielsen, hvorfor det var afgørende, at beregningerne var færdige før forligskredsmødet 21. februar. 

Du kan læse hele interviewet med transportministeren her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Danielsen

Transportminister, MF (V)
lastvognsmekaniker, bankrådgiver (Sparekassen Holstebro 2009)

Mogens Fosgerau

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient.oecon. (Aarhus Uni. 1990), ph.d. i matematik (UCL 1992)

Torsten Gejl

MF, politisk ordfører (ALT)
journalistkursus (Frontløberne 1989), kaospilot (KaosPiloterne 1993)

0:000:00